Mad efter alder

---

Eleverne i 0. klasse vil lære i hvert fald ét nyt ord i løbet af deres første uge i skolen: Bento Box.
Ligesom der givetvis vil være nogle i 7., 8. og 9.-klasse, som skal lære at sige “Lam tikka masala”. Ordene stammer fra de nye menuplaner for skolemaden. Og selvom, der ligger to års forarbejde og udvikling bag, og der har været forpremiere på fire skoler i løbet af foråret (se artiklen Maden er populær), ser projektleder, Line Rise Nielsen, med stor spænding frem til premieren.
– Jeg kan være lidt nervøs for, at vi ikke når at få alle skoleboderne bygget færdig til tiden. Og for, om der går noget galt i logistikken den første dag. Men jeg har svært ved at se, at det hele skulle kollapse. Vi har jo testet maden og konceptet og arbejdet med at tage målgruppen alvorligt i hele brandingen. Omvendt laver vi jo ikke de 20 mest populære børneretter, så nogle vil måske vælge skolemaden fra, selvom testperioden viste noget andet.

Fra kold til varm

Knald eller fald – i hvert fald vil eleverne på næsten alle skoler i Københavns Kommune, 49 i alt, stifte bekendtskab med den nye menuplan, en ny skolebod og ikke mindst et nyt lounge-agtigt cafémiljø til de tre ældste klassetrin (udskolingen).
De yngste i 0.-3. klasse får en Bento Box (japansk ord for madkasse, red.) bragt op i klassen, mens de mellemste klasser får serveret en varm ret med tilbehør, også i klassen. Og sammen med en ‘køkkenansvarlig’ – en lærer eller anden ansat på skolen – har eleverne i udskolingen på skift den daglige tjans i skoleboden med at udportionere maden og servere den i klasserne, inden de selv kan smide sig i loungen foran fladskærmene eller i sækkestolene og spise deres varme mad, sushi eller en sandwich.
– Hele udgangspunktet for os har været, at maden skulle være salgbar. Og vi fandt blandt andet ud af, at den samme mad ikke appellerer til alle skoleelever. Derfor får de yngste Bento Boxen, en madkasse med rum, som er overskuelig og genkendelig. De kan selv bestemme farten, når de smager på det, de ikke kender så godt, forklarer Line Rise Nielsen.
Når børnene er på mellemtrinet, 4.-6. klasse er de mere modige, og de får derfor varm mad og/eller en sandwich.
– Den varme ret laves i skoleboden og serveres af de store elever. Her er ikke det store menukort at vælge fra, men vi kan stå inde for det, som bliver serveret.

Fristelser på gaden

Den største udfordring har været 7.-9. klasserne, fordi eleverne på de klassetrin må forlade skolen i frikvarteret.
– De har hele gadens tilbud at vælge imellem, og de er ligeglade med mors madpakker. Og man kan jo se, at der ligger kæder af billige pizzeriaer og bagere, som passer lige til lommepenge-publikummet. Derfor ville vi skabe et tilbud til dem, som er eksklusivt deres – deres skolebod, som de er de eneste, der må handle og håndtere maden i, siger Line Rise Nielsen.
Som bonus får de ældste elever også et lounge-område, som de selv har været med til at indrette.
– Et team af indretningsarkitekter har holdt workshops med eleverne på skolerne, de har brainstormet på, hvad rummet skal bruges til, og ud fra plancher med en overordnet indretningsstil har eleverne fået lov til at vælge møbler og ting inden for en økonomisk ramme. Så de selv skulle prioritere – den seje lampe eller den seje sækkestol? For os har det været vigtig at give dem ejerskab til spisemiljøet, så de ikke går ud på gaden.
Det var tydeligt, at de var glade for at få indflydelse på, hvordan deres skole skal se ud. Mange ville gerne have træer og springvand inden for, men kompromiset blev så lava-lamper, griner Line Rise Nielsen.

Debatten kan blive skinger

Hun forklarer, at tanken med at lade de ældste elever stå i skoleboden er at tildele dem værtskabet for måltidet.
– De skal kende konceptet og vide, hvad der tager sig godt ud – hvorfor der f.eks. skal krydderurtedrys på suppen. De er også ansvarlige for et godt miljø i loungen. De kan selv producere kampagner til fladskærmene i skoleboden, som fortæller om maden på menuen. Det prøvede vi i testperioden – og i løbet af 40 minutter lavede en gruppe elever den flotteste reklamekampagne for gulerødder. Budskabet var, at du kan blive lige så god til at danse som Britney Spears, hvis du spiser gulerødder…
I det hele taget har projektmagerne bag EAT haft mange overvejelser over ernæring og sundhed kontra skolemadens salgbarhed. Følger man anbefalingerne slavisk, skal der være grøntsager og fuldkorn til alle måltider. Det er der ikke.
– Vi siger, at hvis man spiser skolemaden i en periode, vil man være dækket ind ernæringsmæssigt. Og ja, der er nogle, som kun køber mad, når der er lasagne på menuen, men så må de få deres fibre et andet sted fra. Nogle gange bliver ernæringsdiskussionen lidt skinger, og det duer ikke, hvis maden er så sund, at ingen vil spise den. Så har vi ikke vundet noget. Så hellere holde fast i, at der ofte er fisk på menuen, og at maden følger årstidernes skiften. F.eks. synes vi, at de skal smage rabarber – og da det altså bare smager godt i en muffin, er der også rabarbermuffin på menuen, slår Line Rise Nielsen fast.