Sygdom er ikke tabu

---

Er det nu ikke klogt at være lidt tilbageholdende, hvis jeg skal til samtale om mit sygdomsforløb. Min leder vil jo kunne bruge oplysningerne imod mig på et senere tidspunkt? – Nej, det er ikke klogt. Man skal tværtimod være åben og lægge kortene på bordet. Det giver dig de bedste chancer for sammen med din leder og din tillids- eller sikkerhedsrepræsentant at finde ’en ny hylde’, nye og udfordrende opgaver hvis der skulle vise sig, at være behov for det. Og det giver helt sikkert størst chance for at forblive på arbejdspladsen.
Jeg hører ofte om, hvor omsorgsfuldt, der bliver taget hånd om kostfagligt ansatte, det gælder både medarbejdere og ledere. Og om svære situationer, der ender godt alene af den grund, at mennesker vil hinanden og vil sikre, at livet på arbejdspladsen fortsat er godt. Min arbejdsgiver vil gerne se mig på arbejdspladsen, men hvad nu, hvis jeg gerne vil passe mig selv i nogle måneder, jeg er jo trods alt sygemeldt? – Ingen skal selvfølgelig tvinges ud af sin sygeseng og slet ikke med helbredet som indsats. Men hvis du overhovedet har mulighed for det, så vil det, at du møder op på din arbejdsplads give dig og din leder mulighed for at tale sammen og gøre status over situationen. Sådanne samtaler er værdifulde for jer begge.
Vi skal faktisk ikke så forfærdelig mange år tilbage for at finde den holdning, at var man alvorligt eller langvarigt syg, så blev man hjemme og blev rask. At være uarbejdsdygtig var et tabu, og der var ingen omsorg at hente fra arbejdspladsen. Ingen havde blik for, at det kan være så meget lettere at vende tilbage til arbejdspladsen, når man er rask, hvis man under sit fravær jævnligt har haft kontakt med både kolleger og leder. Ja, det kan endda fremskynde en raskmelding, hvis der er fundet en smidig løsning under ens fravær og en lempelig måde at vende tilbage på. Hvad nu hvis det er arbejdspladsen, der er årsag til mit sygefravær? – Hvis du er af den overbevisning, at det er problemer på arbejdspladsen, der er årsag til dit fravær, så gælder det om straks at involvere din tillidsrepræsentant eller din sikkerhedsrepræsentant. Og det gælder, uanset om det er dig personligt, der har det dårligt på arbejdspladsen – hvis der er knas med en kollega eller med lederen. Eller om du mener, at arbejdspladsen generelt har ondt i det fysiske eller det psykiske arbejdsmiljø. Begge dele kan være invaliderende ikke alene for dig, men også for dine kolleger. Så igen: dialog og fortrolighed mellem dig og din leder – eller din tillidsrepræsentant – er den eneste vej frem for at løse problemerne så godt, at de ikke opstår igen.