Kunsten at ramme rigtigt

Køkkenliv spurgte fire deltagere, om de kunne genkende Hugo, Marie, Sara Elisabeth og David blandt deres brugere, og hvordan de vil bruge deres viden fra kurset hjemme i køkkenet.

Kost, ernæring & sundhed 7 · 2009 | tekst: tina juul rasmussen

Fra kursus til køkken

At ville forandringen og få øje på, hvor den er nødvendig, var to af de udfordringer, deltagerne i Personas-kurset tog op som sidste punkt på dagsordenen.
– Det kan være svært at komme hjem fra denne ‘rejse’ med ny viden og stor begejstring, for nogle vil opleve, at kollegerne hjemme i køkkenet ikke umiddelbart deler begejstringen, fordi de ikke har deltaget i rejsen. Derfor er det vigtigt at planlægge, hvordan man vil formidle den begejstring, opfordrede Karen Leth og brugte nogle timer på at afklare deltagernes ønsker til forandringer, hvilke barrierer de kunne se, og hvilke behov for samarbejde med andre, de ønsker.
– Der er barrierer for forandring – det kan være økonomi, en ledelse, som altid siger nej, politik eller forhold på arbejdspladsen, vagtplaner, mødetider. I sidste ende er det op til den enkelte, hvor stor eller lille en forandring, de vil arbejde med.
Nogle mente, det var en forudsætning for forandringer i køkkenet, at deres kolleger også kom på kursus. Andre begyndte allerede her på kurset at lave projektforslag –. Mens andre igen slet ikke kunne få øje på, hvor de kunne lave en forandring – heriblandt dem, der allerede havde daglig kontakt med deres brugere og fik stor opbakning fra ledelse og kolleger i hverdagen.

Økonoma Helle Nydam Hansen
Lindebjerg i Aarup på Fyn, et bo- og aktivitetssted for psykisk og fysisk udviklingshæmmede:

Kender du dine brugere?
– Jeg ved i hvert fald, hvad de gerne vil have at spise. Men vi har 69 beboere fra 18-84 år, så vi kan jo ikke lave alles livretter hver aften. Men de kan bede om det, de gerne vil have, så passer vi det ind i menuplanen.
Kunne du genkende de fire Personas blandt dine brugere?
– Sagtens. Vi har ni af dem, ikke børnene, men alle de andre.
Hvordan vil du arbejde med Personas i køkkenet?
– Jeg håber, mine kolleger også kan komme på kurset, for det er nemmere, hvis vi alle sammen kender værktøjet. Og jeg håber, at det vil få betydning for den mad, vi laver, og måden, den bliver serveret på. Vi sender den af sted fra køkkenet i store kantiner og ser den så ikke mere. Derfor kunne jeg godt tænke mig at sende en vejledning med, så de, der har med den at gøre, ved hvad vi har tænkt. F.eks. at vi sender en citron med, som kan give maden det sidste pift, lige inden den bliver serveret. Og at den bliver anrettet på en pænere måde. Jeg synes også, vi skal arbejde mere med, hvordan maden bliver smagt til. Det har jeg ikke tænkt så meget på før.
Hvad er det vigtigste, du har fået med hjem fra kurset?
– Opmærksomhed på, hvor vigtigt det er at tænke på dem, der skal spise maden. Det er ikke bare 69 personer, men 69 individer med hver sin historie, som spiser forskelligt.

Kok Tina Gadgaard Nørgaard
Struer Statsgymnasium med kantine og kostskole med 90 elever.

Kender du dine brugere?
– Jeg ved, at de er fra 15 år til i starten af 20’erne. Og det er klart at de elever, som bor på kostskolen, dem lærer vi godt at kende. Jeg er også i kantinen på gymnasiet af og til, så jeg synes, jeg har en god fornemmelse af, hvem de er.
Kan du genkende de fire Personas blandt dine brugere?
– Jeg kan faktisk finde vores brugere i alle fire personer. F.eks. Marie på 10 og 36 år, som kan lide mange små måltider. Sådan er mange af vores unge piger også. Vi har da også Sara Elisabeth, den lidt kræsne og vanskelige. Og vi har mange drenge, som dyrker sport, så David er der også.
Hvordan vil du arbejde med Personas i køkkenet?
– Jeg vil tale med min leder om, hvordan vi kan bruge det, jeg har lært.
Hvis flere kommer på kursus, så vi taler samme sprog, kunne vi sammen se på, hvor der evt. mangler et udvalg i maden til nogle af eleverne.
Hvad har du fået med hjem fra kurset?
– Jeg vil tænke meget mere over, hvad jeg laver, og hvem jeg laver mad til.
Og jeg har lært utroligt mange nye ord! Så nu ville mange af os f.eks. gerne på kursus i kulinarisk sensorik, fordi vi har lært, hvad det ord betyder. Det kunne de godt tænke lidt mere på i Kost & Ernæringsforbundet – skrive tingene mere direkte til os.

Ernæringsassistent Dorte Lillelund Olsen
Middelfart Kommune – kortlægger plejehjemsbeboeres ernæringsstatus og underviser plejepersonalet i det sociale omkring måltidet:

Kender du dine brugere?
– Nogle af dem, men ikke nok til at ’sætte dem i bås’. Jeg kender dem ud fra, hvad jeg ser, når jeg spiser sammen med dem på afdelingerne. Og de er meget forskellige! Selvfølgelig er der til en vis grad plads til f.eks. at spise på forskellige tidspunkter, men man ser helst, at alle følger arbejdstidsplanen, fordi tingene skal fungere i praksis.
Kunne du genkende de fire Personas blandt de ældre, du har med at gøre?
– Ja, helt klart. Vi har flest som den ældre Hugo, også blandt kvinderne. Madmæssigt er de meget traditionelle og vælger god, dansk mad. De kender ikke til eksotisk mad.
Hvordan vil du arbejde med Personas i dit arbejde?
– Jeg vil respektere forskellen mellem mennesker og give videre, at når en beboer ikke er så vild med kartoflerne, så kan det være, fordi hun bedst kan lide kold mad. Det er en ny måde at tænke på. Min kæphest er det sociale, så jeg vil også gerne undervise personalet i Personas – lære dem, hvorfor vi skal gøre tingene forskelligt. Og få køkkenpersonalet ud af busken og få dem til at se deres brugere i øjnene. De skal forstå vigtigheden af, at vi gør det bedre – og at maden er i orden.
– Jeg har ikke kompetence til at beslutte noget, så jeg skal bruge min viden til at overbevise andre. Desværre er tiden jo altid en barriere, både i køkkenet og i plejen. Det skal helst være så enkelt som muligt. Så jeg synes også, det er lidt tricky.
Hvad er det vigtigste, du har fået med hjem fra kurset?
– Helheden! Når man går derhjemme, kan man godt falde i et hul og have brug for inspiration til at blive løftet op igen: ”Hey, du har altså en opgave her!” Og det fik jeg!

Ernæringsassistent Britta Skov
Regionshospitalet Silkeborg. Laver mad til forskellige patientgrupper, personalekantinen og et genoptræningscenter for hjerneskadede:

Kender du dine brugere?
– Nej, ikke personligt, men jeg har en fornemmelse af, hvem de er, og jeg ved, hvilke patientgrupper, vi har på de forskellige afdelinger. Dem, jeg kender bedst, er brugerne i kantinen. Og de er meget forskellige, så vi skal lave megen forskellig mad hver dag for at ramme rigtigt. Det arbejder vi meget med og har kontakt med afdelingerne. Vi har også selv smagt på gelekosten til de hjerneskadede og været på kursus i tilsmagning og på den måde fået det hele lidt ind under huden. Vi ville også gerne selv udportionere maden på afdelingerne. Det er jo helt specielt for vores faggruppe, at vi giver vores kerneydelse videre til andre.
Kunne du genkende de fire Personas blandt dine brugere?
– Helt sikkert. Den eneste, vi nok ikke har hos os, er det raske barn.
Hvordan vil du arbejde med Personas i dit arbejde?
– Efter sommerferien starter vi med at lave take-away til personalet. Vi mister kunder, fordi flere patienter kun er indlagt ambulant, så vi skal finde nye måder at sælge mad på. Og finde ud af, hvad der sælger. Her kan jeg bruge Personas.
Hvad er det vigtigste, du har fået med hjem fra kurset?
– I Jylland er vi meget langt væk fra vores fagforbund, så det var spændende at høre, hvad de arbejder med. At de gør sig synlige, og at vi kan bruge dem til noget og omvendt.
– I forhold til kurset var det de praktiske øvelser. Der går det op for en, hvor vigtigt det er at ramme rigtigt.