Mennesker bliver aldrig standard

---

‘Marie kan næsten ikke vente på at nå tilbage i klassen og spise sin mad sammen med veninderne. Men køen i kantinen er lang, og da det bliver hendes tur, er frikvarteret næsten slut. Det er en stor udfordring for hende’.
Sådan lyder historien om Marie, der er en af de fire personer i det nye Personas-værktøj, som Kost & Ernæringsforbundet netop har præsenteret de første medlemmer for (se artiklen ‘Lav mad til dem du kender’).
Målet med værktøjet er at løfte Den gode hverdagsmad ved i endnu højere grad at målrette mad og måltider mod brugernes ønsker og behov.

Værktøjet skal bruges i køkkenet

Marie er en opdigtet person. Men ikke mere opdigtet, end at mange køkkenmedarbejdere vil kunne se ‘Marie’ i deres egne brugere.
Helt konkret er Marie og de øvrige tre personer – Hugo, Sara Elisabeth og David – beskrevet ud fra en kombination af teoretisk og videnskabelig viden, praktiske erfaringer og ikke mindst helt konkrete udsagn fra små og store borgere i vuggestuer, børnehaver, kantiner, plejehjem og sygehuse.
De fire personer er beskrevet på forskellige alderstrin. F.eks. hører vi om Marie og Maries spisevaner mens hun er ti år og skoleelev, når hun er 36 år og mor, da hun bliver 60 og må gennemgå en større operation og da hun er 86 og flyttet på plejehjem. Beskrivelserne er lagt ind på en række vifteblade, og derfor kaldes personas-værktøjet også for ‘Viften’ (se side 30).
– Netop fordi værktøjet er målrettet køkkenverdenen, har vi lagt vægt på, at det skal være et brugsværktøj – ikke en bog, der samler støv på en hylde. Man kan have værktøjet i lommen, og det kan tørres af, så det kan tåle at blive brugt i et køkken.
Viften er også forsynet med billeder, som siger meget om den enkelte person.
– Man kan f.eks. sagtens se, at Hugo både er lidt overvægtig – og en hyggelig fætter, forklarer idéudvikler og psykoterapeut Anna Bentzen fra Madeleines Madlaboratorium, som har udarbejdet Personas-værktøjet i samarbejde med Kost & Ernæringsforbundet.

Over 100 års aldersspredning

‘Her lugter’, ‘jeg har brug for omsorg’, ‘hvad gør I for at lære mig at kende’ og ‘min tilstand skifter fra time til time’.
Sådan lød nogle af de udsagn, udviklerne af Personas-værktøjet fik med hjem fra de 33 offentlige institutioner, de besøgte undervejs i processen.
Kombineret med teoretisk og praktisk viden om, hvad der giver borgeren en varieret, velsmagende og vedkommende oplevelse af maden på tallerkenen, var disse udsagn med til at tegne billedet af de fire Personas.
– Det er hele formålet med viften: At give dem som planlægger, tilbereder og serverer offentlige måltider en klar bevidsthed om, helt præcist hvem de laver mad til. Er det en ung, kræsen Sara Elisabeth eller en ældre og lettere forvirret Marie, som foretrækker kold mad. Er det den lidt koleriske, men også hyggelige Hugo, som elsker mors mad eller unge David, der træner meget og har brug for mange kalorier?
– Brugerne skal jo opleve, at maden er lavet netop til dem, for det gør, at de spiser den med god appetit, slår Anna Bentzen fast.

Mennesker bliver aldrig standard

Nu er viften blevet præsenteret på det første medlemskursus i Aalborg. Hvad så?
– Hos Madeleines synes vi jo, det vil være kanon, hvis værktøjet bliver brugt, når der skal laves menuplaner, når man skal inspirere hinanden internt på arbejdspladserne, eller når der skal bygges et nyt køkken. Så kan man vise arkitekterne viften og sige, “Se, det er et billede af vores beboere, vi vil gerne have et køkken, som gør, at de hygger sig og får det godt.” – For vi tænker jo i mere end en tallerken. Vi tænker i hele måltider, svarer Anna Bentzen.
Hun mener ikke, at brugen af værktøjet kræver et tre dages kursus, som det medlemmerne i Aalborg var på. To timers introduktion kan gøre det.
– Ideen med brugerdrevet udvikling er jo netop, at når du kommer tæt på brugeren, så får det nogle ressourcer frem i dig og får dig til at lave noget, som er bedre – mere nærværende, mere varieret. Som du gør, når du kender et menneske godt. Relationen menneske-til-menneske bliver aldrig standard, fastslår hun.

Byt kokosflager ud med chutney

Det kan være nyt for nogle køkkenmedarbejdere at tænke sådan, ligesom der er andre udfordringer, især i de store centralkøkkener, som er placeret langt fra brugerne, erkender Anna Bentzen..
– Man kan f.eks. tænke i at have to basisretter, som man skræddersyer til netop en Hugo og en Marie. Så man f.eks. laver boller i karry helt traditionelt til Hugo, mens man til Marie sørger for, at sovsen ikke bliver hældt over fra starten, men serveres ved siden af. Og anretter retten med en stor, grøn salat til. Og den dag, der ikke er kokosflager, serverer man i stedet en mangochutney for Marie, for så ved man, at hun bliver glad. Sådan kan man lave små, daglige justeringer – på en hjertevarm måde.
Den proces skal medarbejderne i køkkenet kende og forstå, mener Anna Bentzen, også selvom de ikke har indflydelse på menuplanlægningen. Og hun tilføjer, at man jo kan have små påmindelser i køkkenet:
– En plakat med billeder af Hugo og Marie. Eller t-shirts med teksten “Jeg er også en solid hygger” på maven.

Det skal skabe forandring

Endnu er plejepersonalet på sygehuse og plejehjem ikke tænkt ind i Personas-værktøjet. Og her venter endnu en stor udfordring, medgiver Anna Bentzen.
– Det duer bare ikke, at det er en 19-årig rengøringsassistent, som er ved at spare op til sin Australienstur, der serverer maden. Det kræver engagement. Heldigvis er man opmærksom på det mange steder, selvom der er et stykke vej til, at der bliver gjort noget ved det.
Anna Bentzens håb er, at Personas vil skabe forandring.
– Det skal føre til den forandring, at de mennesker, som spiser medlemmernes mad, skal opleve Den gode hverdagsmad. Det er lige her, værktøjet har sin berettigelse.