Kuren skal følges

---

Fremover kan alle offentligt ansatte se frem til at få undersøgt trivsel og medarbejdertilfredshed på arbejdspladsen mindst hvert tredje år. Det blev aftalt mellem regeringen, kommuner, regioner og arbejdsmarkedets parter i 2007 med virkning fra 2008 – og første gang er senest i 2011.
Det vil sige, at der nu jævnligt skal ske både en vurdering af arbejdspladsen (APV) og af trivslen. Alt sammen for at øge fokus på det psykiske arbejdsmiljø – og holde sygefraværet i skak.

Der skal aftales en kur

Øget trivsel kræver imidlertid andet og mere end en spørgeskemaundersøgelse, lyder advarslen.
– Det er positivt, at trivselsmålingerne giver mulighed for, at arbejdspladserne forholder sig til, hvordan medarbejderne har det, om de trives, så alle målinger på arbejdspladsen ikke kun handler om kvalitet og lignende, siger Hans Hvenegaard, der er forsker og specialist i arbejds- og organisationspsykologi i konsulentvirksomheden Team Arbejdsliv.
Men han frygter, at det bliver ved selve målingen. Og det er selvfølgelig ikke nok.
– Der er stor sandsynlighed for, at der er noget, der skal gøres, noget der skal sættes tid og penge af til. Og her ved jeg fra mange arbejdspladser, at det er et problem at få startet en proces, hvor der arbejdes med de problemstillinger, som kommer frem under trivselsmålingen.
Enten bliver der brugt så megen energi på selve målingen, at der ikke er overskud til mere. Eller også opfattes målingen som et resultat i sig selv.
– Så tror man, at man er færdig. Men en trivselsmåling er som at få stillet en diagnose: hvis ikke der kobles en kur eller behandling til, nytter det ikke. Så risikerer man, at målingen kun vil skabe frustration, advarer han.

Og kuren skal følges

Det er ikke nemt at fortolke resultaterne af en trivselsmåling. Og hvis man får lavet en forkert analyse eller drager en forkert konklusion, så får man også givet en forkert kur. Derfor er det vigtigt at hente professionel hjælp til analysen – f.eks. i personaleafdelingen.
For at få fuldt udbytte af en trivselsmåling er det også meget vigtigt at opfange de ideer og ytringer, der kommer frem i den efterfølgende fælles dialog og debat om målingens resultater.
Og så skal trivselsmålingen ikke bare munde ud i en handleplan, som bliver stillet op på en hylde sammen med alle de andre handleplaner.
– Det, man aftaler at gøre, skal indarbejdes i de daglige rutiner eller i arbejdets organisering, anbefaler Hans Hvenegaard.