Trivselsmålinger tager temperaturen

---

Trivselsmålinger egner sig bedst til at tage pulsen på arbejdspladsen her og nu. Derfor bør de følges op med det samme og gennemføres løbende, mener medarbejderne i Guldborgsund Madservice og i Det Danske Madhus i Silkeborg, der begge har lavet deres første trivselsundersøgelse, da kravet blev indført i 2008. Begge steder har ledelse og medarbejdere desuden aftalt at gennemføre trivselsmålinger en gang om året.
– Trivselsmålinger er en god ting, for så kan man se, hvor man skal sætte ind, hvis der er problemer. Man kan næsten ikke undvære det, siger Finn Søni, der er tillidsrepræsentant og kok og ansat som ernæringsassistent i Fjordkøkkenet i Nykøbing Falster under Guldborgsund Madservice.
Hanne Høj er ernæringsassistent og tillidsrepræsentant i Det Danske Madhus i Silkeborg. Hun mener også, at trivselsmålingerne er et godt redskab.
– Men vi var enige om, at de er lidt her-og-nu-agtige. De skal ikke ligge i to måneder, for så er de forældet for længst, og man kan ikke genkende problemstillingerne, siger hun.

---

Alle kan komme til orde

det danske madhus I Det Danske Madhus blev trivselsmålingen gennemført i forbindelse med et Lean-projekt, hvor der skulle effektiviseres, og det gjorde det vanskeligt at få fulgt op på målingerne.
– Arbejdsgangene er siden ændret og gjort nemmere. Derfor vil det være en god ide, at lave en måling igen. Den første var lidt svær at følge op på, da den blev lavet samtidig med effektivisering og nye arbejdsgange. Jeg tror, at en ny måling vil give et bedre billede, fordi vi ikke vil være midt i et forandringsprojekt, siger Hanne Høj og fortæller, at den første måling ikke viste udpræget tilfredshed blandt de 12 ansatte, som dagligt laver mad til ca. 1.000 pensionister i Silkeborg Kommune.
Ved målingen blev hver enkelt medarbejder stillet en række spørgsmål i et spørgeskema om, hvor tilfreds man var i forhold til otte områder, og hvor vigtigt hvert område var for én. Det drejede sig f.eks. om køkkenets værdier, samarbejdet med kolleger og ledelse, informationsniveauet, om ledelsen lytter til ens ideer, indflydelse på arbejdstidsplanlægning, tid til arbejdsopgaverne og en samlet vurdering af, om arbejdspladsen er god.
Hanne Høj mener, at trivselsmålinger især er gode for dem, der ikke kommer så meget til orde, fordi målingen er baseret på individuelle spørgeskemaer.
I forhold til trivselsmålinger er arbejdspladsvurderinger (APV) nemlig mere generelle. Derfor har der blandt hendes kolleger heller ikke været brok over at skulle deltage i en ny type måling.
– Folk har accepteret, at trivselsmålinger er til for at tage pulsen på arbejdspladsen, siger Hanne Høj.
Hun gør dog opmærksom på, at det er vigtigt at udforme både spørgsmålene og den måde, man svarer på godt, så man kan bruge dem godt. Det er f.eks. vigtigt at give mulighed for, at man kan skrive, hvad man tænker, når man besvarer spørgsmålene, som man gør.
– Det er også vigtigt at give god information om, at trivselsmålingen ikke skal bruges imod én, men til at hjælpe én, lyder et godt råd fra Hanne Høj.

---

Målingerne førte til nye politikker i køkkenet

guldborgsund Også i Guldborgsund Madservice er trivselsmålingen udformet som et spørgeskema, her med ti spørgsmål og fem svarmuligheder på hvert spørgsmål: f.eks. at man trivedes godt, meget godt, ikke godt osv. Der var også et åbent kommentarfelt.
Målingen viste, at 89 procent af medarbejderne trivedes særdeles godt, glimrende eller godt nok. 10 procent trivedes ikke godt nok, og én procent var helt utilfredse, fortæller Finn Søni.
Efterfølgende havde de resultaterne oppe at vende på et stort fælles personalemøde. Og målingen resulterede i, at der er blevet udarbejdet henholdsvis en stresspolitik, en sygefraværspolitik og en sikkerhedspolitik.
– Så trivselsmålingen har haft en positiv effekt, og den er blevet fulgt op med forskellige former for nye tiltag:
– En af de ting, der haltede, var informationen mellem lederne og medarbejderne. Den er blevet forbedret. Man kan også mærke, at folk er blevet bedre til at lukke op og tale om tingene, fremfor at gemme dem væk, fortæller han.
– Det er selvfølgelig svært at vide, om alle er 100 procent tilfredse eller ej, men vi har da ikke de store sammenstød eller folk, der går grædende hjem. Man kan også se på sygefraværsstatistikken, at der er styr på det.
– Så alt i alt har målingen helt bestemt haft en positiv effekt, lyder det fra Finn Søni.