Alle trives ved at gøre et godt stykke arbejde

---

Grundlaget for god trivsel på arbejdspladsen er, at man har mulighed for at udføre sit job så godt som muligt. Og når man trives, har man mere overskud og et godt liv generelt uden stress, udbrændthed eller frustrationer over ikke at kunne klare sit arbejde.
– At få lov til at lave et godt stykke arbejde er vigtigt for alle mennesker, uanset hvilken type job man har. Derfor er det helt afgørende for trivsel på arbejdspladsen. Det lyder nemt, men det kræver selvfølgelig en hel masse ting, forklarer forsker på Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC, Liv Starheim, der blandt andet har været med til at skrive håndbogen ‘Stop stress – skab trivsel i fællesskab’.
For det første skal der være balance mellem, hvad man skal lave, og hvad man magter. Det handler om et rimeligt forhold mellem krav og indflydelse. Kravene skal være realistiske i forhold til, hvad man skal kunne, arbejdsmængden og den tid, der er afsat til det. Men det er ikke kun ens egne konkrete arbejdsopgaver, det er vigtigt at have indflydelse på, påpeger hun:
– For at trives er det vigtigt at have indflydelse på både arbejdsmængden og de overordnede aftaler for arbejdspladsen, så det ikke bare er nogle mennesker, der sidder langt væk og træffer beslutninger hen over hovedet på én. Det skaber enorm frustration, hvis nogen beslutter, at der f.eks. skal slækkes på den faglige kvalitet, eller at mængden af arbejdsopgaver skal øges.

Brug for både sukker og rugbrød

Anerkendelse af det arbejde, man laver, er en anden vigtig faktor for trivsel. Og her er der både brug for sukker og rugbrød.
– Sukker skal til i form af ros for noget, som man har gjort ekstra godt, men det holder ikke så længe. Rugbrødet får man i form af at blive taget alvorligt af kolleger og ledere gennem respekt, dialog og interesse i dagligdagen.
Trivsel hænger også sammen med tillid – f.eks. til, at de problemer, man påpeger, bliver taget op af ledelsen. Her er det vigtigt som leder både at tage fat i problemer med f.eks. sygefravær eller mobning og generel brok.
– Folk er i virkeligheden ekstremt konstruktive og problemløsende på det danske arbejdsmarked. Derfor er det så frustrerende, hvis det ikke bliver taget alvorligt, når man går til ledelsen med problemer, siger Liv Starheim.

Også godt under forandringer

Folk tror generelt på, at der altid vil komme ‘bedre tider’ med ro på arbejdspladsen, f.eks. ovenpå en række forandringer. Men det er helt urealistisk i 2009, mener Liv Starheim.
– Nu om dage arbejder man hele tiden i et forandringsmiljø. Derfor nytter det ikke at tro, at god trivsel kun kan forekomme i rolige perioder – på den anden side af en forandringsproces. Forandringer er hverdag, og man er nødt til at skabe god trivsel under processen, påpeger hun og henviser blandt andet til det norske Arbejdstilsyn, der har opstillet fem betingelser for at skabe grundlag for god trivsel under forandring (se boks).

God trivsel står i loven

Helt overordnet er det vigtigt at huske, at god trivsel rent faktisk er et krav på danske arbejdspladser, og det kontrolleres løbende af myndighederne i form af Arbejdstilsynets regulering og de lovpligtige arbejdspladsvurderinger. Men man kan også selv gøre en række ting, selv om man nok ikke er lige så meget herre over sit arbejdsliv som over sit privatliv, påpeger Liv Starheim. På jobbet er det meget mere kompliceret end i familien at ændre ting, man ikke trives med.
Hovedansvaret for trivsel på arbejdspladsen skal ligge i de organer, der er sat i verden til at tage sig af den slags, dvs. samarbejds- og sikkerhedudvalgene. Men helt overordnet set, er det er vigtigt at tage snakken på flere niveauer, afhængig af hvilken form for trivsel, der er tale om: personlige problemer eller mere brede og generelle problemstillinger på arbejdspladsen (se boks).