Mad tager for lang tid

---

– I vuggestuerne er hverdagen bygget op omkring maden. Men det er helt uvant for børnehaverne. De skal vænne sig til, at de f.eks. ikke længere har den samme frihed til at kunne planlægge dagen, mener Mette Kjær, der er køkkenleder i en af de fem institutioner, der har været med i forsøget.

Spisetiden opfattes ikke som ‘pædagogisk’

Undersøgelsen viste, at den største udfordring omkring madordningen ikke var madens kvalitet, men det tidsforbrug, der er knyttet til at skulle bestille mad, varme den, anrette og rydde af igen efter det fælles måltid.
I evalueringen slås det ligefrem fast, “at de pædagogiske aktiviteter reduceres til fordel for praktisk arbejde i forbindelse med håndtering af maden.” Og såvel personale som forældre efterspørger ressourcer, så “personalet kan blive ved børnene.”
Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, om børnehaverne inddrager børnene, mener Mette Kjær.
– Det er noget af det, vi gerne vil gøre noget for at få dem til, siger hun og fortæller, at der, hvor det er gået allerbedst, er i Toftebo, hvor der har været en meget positiv tovholder på forsøget, og hvor de i forvejen havde planlagt at arbejde med sund mad, krop og bevægelse.
Børnehaven Engstien har fået mad fra naboen, vuggestuen ved Åen, hvor Mette Kjær er køkkenleder.
– De har haft mindre ekstraarbejde end de andre institutioner. Men også her har pædagogerne oplevet, at det tog længere tid at spise, blandt andet fordi børnene har brug for hjælp til maden. Og pædagogerne kan ikke længere holde møder og pause, mens børnene spiser deres madpakker.

Maden er rigtig god

Der har været stor tilfredshed med maden i de fleste institutioner. Og selvom nogle forældre var negative overfor ’industrimad’, som de kalder mad udefra, er mange blevet positivt overrasket over den gode kvalitet.
– Både forældre og pædagoger er blevet overrasket, over at se børnene mæske sig i boller i karry og tomatsuppe. Det havde de ikke forventet, fortæller Mette Kjær.
Evalueringen viser desuden, at 20 procent af forældrene melder tilbage, at deres børn er blevet mere villige til at spise varieret, efter oplevelserne med det fælles måltid i børnehaven.

Trygt at kende den, der laver mad

Det er en fordel, at maden tilberedes tæt på børnene, mener Mette Kjær.
– Hos os har vi oplevet, at børnene er glade for at vide, hvem der laver maden. Med vores kostfaglige baggrund har vi desuden mulighed for at skubbe lidt på, når vi kan se, at nogle børn har brug for lidt ekstra. Eller omvendt, hvis der er børn, der skal stoppes, fordi de altid spiser mere, end de har brug for.
For ét er anbefalinger, noget andet, hvad det enkelte barn spiser.

Det går selv på et lille budget

Selvom det bedste ville være en kostfaglig i alle institutioner, går det næppe sådan lige med det samme i Kolding.
– Kommunen kan ikke finansiere nye køkkener i alle institutioner, og de eksisterende køkkener er for små. De kan måske lige klare en smør-selv ordning, erkender Mette Kjær, der heller ikke mener, at de 14,60 kr., der er afsat til maden, er nogen svimlende sum.
– Men vi har klaret det indenfor budgettet, siger hun stolt. Så maden i Engstien koster 14, 32 kr. pr. barn – inklusiv de 15 timer, som køkkenet har fået som ekstra hjælp.