Mor siger, at jeg ikke ka’ li’ fisk

---

Det fælles frokostmåltid i institutionen giver mulighed for at omdirigere nogle af vanerne og præsentere børnene for en mere rummelig madkultur. Netop derfor er det en betroet opgave at lave mad til børn.
- Den kræver, at man holder sig fagligt ajour, så man kan sørge for, at ungerne får, hvad de skal have. Til gengæld risikerer man de skønneste tilbagemeldinger på sin mad, siger økonoma Marianne Mollerup, der har ti års erfaring med at lave mad til både vuggestue- og børnehavebørn. I dag er Marianne Mollerup konsulent – og her på siden, deler hun ud af sine erfaringer og holdninger:

---

Følg med i debatten

Følg med i faget og følg kostrådene. Mange børn får for lidt jern, selen og D-vitamin. Giv det særlig opmærksomhed i din madplanlægning.
Forsøg også at tage stilling til de mange trends. Bogen ’Kernesund familie’ har f.eks. affødt et hav af spørgsmål fra pædagoger og forældre. Rust dig til at svare på dem - læs bøgerne, læs faglige nyhedsbreve - og kend de officielle anbefalinger.
Husk, du kan ikke vide alt! Men du kan tilbyde at undersøge sagen.
Det kan være en god ide at invitere en person udefra til at give forældre og pædagoger et bud på, hvad der er op og ned i maddebatten, så det ikke alene er dig, der skal tage diskussionen.

---

Kræsne børn er et spørgsmål om holdning

Børn har ret til at sige nej til mad, de ikke bryder sig om. Og de kan også få noget andet. Ingen skal gå sultne fra bordet. Men det må ikke blive en vane, at man kan få noget ’bedre’ i køkkenet.
Udfordringen er snarere at lave mad, der kan kombineres, så der er noget, alle kan lide. Og at skabe god stemning omkring måltidet. Det nytter ikke, at en pædagog siger: ’puh, her lugter af fisk’ – så synes børnene heller ikke, at fisk er dejligt.
Diskuter kræsenhed med pædagogerne. Måske er der en pædagogisk løsning – kræsenhed kan være udtryk for, at børnene har andre problemer.

---

Sæt maden på dagsordenen

Foreslå, at maden er et fast punkt på dagsordenen på personale- og måske forældremøder. Det kan være en kort orientering eller længere efter behov. Det gør maden synlig i institutionen. Og det skal den være.

---

Børn med særlige behov

Nogle diæter er enkle, andre langt mere komplicerede. Vurder nøje, hvad du kan påtage dig, både fagligt, tidsmæssigt – og økonomisk. Undersøg også, hvilken holdning kommunen har til børn på specialkost. Og hvilke muligheder der er for vejledning.

---

Spred stolthed

Vær stolt af det du laver. Det smitter af på børnene og deres lyst til at spise din mad.
Koncentrer dig også om, om de har det rart, mens de spiser.: er der rart ved bordet og rundt omkring. Sæt dig af og til hos børnene og følg med i deres snak – og de voksnes. Snakker de med børnene eller hen over hovedet på dem.
Gode madoplevelser skærper appetitten – og din mad er først fantastisk, når børnene spiser den.

---

Sørg for variation

Skab variation, ikke mindst for din egen skyld. Men giv også børnene nye indtryk. Lav om på menuerne fra gang til gang. Server en anden salat til fiskefrikadellerne end sidst.
Varier også eftermiddagsmåltidet, server indimellem suppe i stedet for frugt og brød.

---

Tjek, at børnene får, hvad de skal have

Man kan hjælpe sig selv med at sikre, at børnene får, hvad de skal have ved at lave sin egen oversigt over fødevarestyrelsens anbefalinger og købe ind efter oversigten!
Hvis børnene f.eks. skal have 200 g frugt og grønt om dagen i institutionen, ganger du med antallet af børn, og så ved du, hvor meget frugt og grønt, der skal stå på din indkøbsseddel hver dag.
Når du får varerne i hus, gælder det om at få dem brugt. Hvis du har noget til overs, så har børnene fået for lidt – og du har ikke fulgt anbefalingerne.
Hvis du laver det samme regnestykke for alle fødevaregrupperne, giver det et godt overblik over, hvordan du skal sætte din madplan sammen. Princippet kaldes for en ’dosmerseddel’.
Fødevarestyrelsens anbefalinger fordelt på de enkelte fødevaregrupper finder du på altomkost.dk

---

Vær en kritisk forbruger

Følg sæsonen, så bruger du råvarerne, når de er bedst. Sæt fokus på din leverandør – stil spørgsmå, stil krav og insister på, at du får de bedste varer.

---

Garanter kvaliteten

Beslut dig for, hvilken kvalitet, du vil levere og lad det fremgå af institutionens kostpolitik. Forklar, hvorfor du har valgt minimælk og ikke letmælk, 45 procents ost i stedet for 30, og rapsolie i stedet for solsikke osv. Hold dig til din kostpolitik, så pædagogerne kan se, at der er en mening med det, du gør. Det betyder også, at pædagogerne skal vide, at når du serverer dressing til en salat, så skal dressingen hældes på. Den er en del af menuen – og madens næringsværdi afhænger af dressingen. Derfor skal den ikke springes over - heller ikke selvom pædagogerne ikke bryder sig om den – eller tæller kalorier. Børn – og især vuggestuebørn – har brug for energitæt mad. Husk det, hvis du laver mad til både vuggestue- og børnehavebørn og bruger samme menuplan.