Arbejdsmiljø a la carte

---

At stille krav om at blive behandlet som et individ sidestilles ofte med at være egoist. Jeg synes tværtimod, det er et sundhedstegn. Og jeg tror, vi i fremtiden vil se mange flere muligheder for individuelle valg.
For eksempel er jeg overbevidst om, at maden vil få betydning, når fremtidens borgere skal vælge, hvor de vil behandles.
Personligt vil jeg vælge et sygehus, der serverer måltider, der signalerer, at de er lavet til mig personligt, tilpasset mine smagsløg og min madlyst – eller mangel på samme. Og jeg er ikke den eneste, der tænker sådan.
Derfor er der store fremtidsperspektiver i det, der sker på Hvidovre Hospital. Her planlægger de at servere a la carte mad for alle 800 patienter indenfor de kommende to år: den enkelte patient kontakter køkkenet med sit madønske. Og maden serveres indenfor 45 minutter - af kokken selv.
Det er i hvert fald sådan, vi har set det afbildet i pressen: kokken på sengekanten med høj hue og maden klar til ‘personlig servering’.
Det ser hyggeligt ud - og patienterne elsker det. Det viser undersøgelser af forsøgsprojektet.
Alligevel føler jeg mig fristet til at spørge chefkokken, om hans medarbejdere synes, de har et godt arbejdsmiljø. For det er her kæden springer af for mig, når jeg hører om restaurantkøkkener på sygehuse.
Alle med bare et minimalt kendskab til restaurantbranchen ved at arbejdsforholdene er barske; urimeligt lange arbejdstider, mangel på respekt overfor personalet og en omgangstone, der tangerer mobning.
Og det er ingen tjent med. De dårligste sider af branchen skal ikke kopieres over i sygehuskøkkenet.
Når jeg bekymrer mig, så er det fordi, det skurer i mine ører, når jeg hører, at medarbejderne på Hvidovre er inviteret til samtale med deres chef, så de sammen kan afgøre, om den enkelte er tilstrækkeligt begejstret for a la carte projektet til at beholde sit job.
For mig udspringer et godt arbejdsmiljø af, at alle medarbejdere er velforberedte på den forandring, der forestår. At der samarbejdes med tillidsrepræsentanterne og at personalepolitikken følges.
Det er ikke nok at sætte patienten i centrum! Medarbejderne skal også værdsættes.