Tyk og kompetent

---

For et par år siden mødte jeg på en uddannelsesmesse to unge kvinder, der havde overvejet at søge ind på ernæringsassistentuddannelsen. Men det havde de fortrudt. ‘Vi vil ikke ende som sådan nogle tykke matroner,’ sagde de. Og fik dermed luftet deres fordomme om, at ‘alle’ i køkkenerne er nogle store kvinder.
Der er flere og flere tykke. I verden, her i landet, på arbejdspladserne – og også i køkkenerne. Her arbejder vi med et fag, der handler om mad og tiltrækker folk, der på den ene eller anden måde har interesse for mad. Men én ting er helt sikkert. Man bliver ikke tyk af at arbejde i køkkenet. Det er det, man gør, når man ikke er på arbejde, der afgør størrelsen.
Det er ren myte, at alle, der arbejder i et køkken, småspiser hele dagen. Vi er der for at lave mad, ikke spise den. Lægen spiser heller ikke piller dagen lang, selvom han har adgang til dem.
Medarbejdernes vægt er ikke noget der tales om, fremgår det af bladet. Men det kan godt bekymre, at tykke medarbejdere kan give køkkenerne et dårligt image. For kostfaglige må vel vide bedre …
Måske. Men ligesom i alle andre sammenhænge, så er det nemmere at vide noget end at føre det ud i livet. Og at være fagligt dygtig er fuldstændigt uafhængigt af, om man er tyk eller tynd.
Fagligheden skal vi bruge til at forebygge fedme. Vi skal tilberede mad i alle institutioner og skoler og give børnene gode madoplevelser – som forhindrer, at de går grassat i dårlig mad. Præcis som politikerne – uanset parti – lægger op til her i bladet.
Vi skal støtte både børn og voksne, der er for tykke, i at tabe sig. Og derfor har forbundet foreslået sundhedsministeren, at sygesikringen indgår overenskomst med forbundet, så det bliver gratis – og dermed muligt for alle tykke børn, unge og deres familier at få kostvejledning.
For der er ingen tvivl om, at mange overflødige kilo gør livet unødvendigt ‘besværligt’.