Der er brug for kostfaglig indlevelse

---

Overalt i landskabet og ikke mindst i ugebladene (i hvert fald i nogen af dem) reklamerer nåletynde modeller for den sidste mode. I sommer vedtog man ved modeugen i Madrid, at modellernes BMI skulle snige sig op over 18, altså lige under sultegrænsen, hvis de skulle have adgang til catwalken. Så vidt er vi ikke nået herhjemme.
Der er altså kun alt for rig mulighed for unge for at spejle sig i skrøbelige rollemodeller. Er man over 170 cm høj og vejer 40 kg eller mindre, så spiller man nemlig harsard med sit helbred. Det er jeg ikke i tvivl om, og slet ikke efter at have læst i dette blad om unge spiseforstyrrede kvinders erfaringer.
De er nemlig ikke til at spøge med. Og selvom jeg godt er klar over, at spiseforstyrrelser har at gøre med langt dybere problemer end den vestlige verdens kropsidealer, så tror jeg alligevel, de gør indtryk.
Derfor er det guld værd, at der findes kostfaglig ekspertise parat til at hjælpe både de spiseforstyrrede og andre, der har det svært med mad.
Her i bladet hører vi fra diætisten, der med ildhu og stor faglig styrke ser det som sin opgave at bringe de alvorligt spiseforstyrrede tilbage til virkeligheden ved at give dem solid viden om kroppens behov for næring. Og fra ernæringsassistenten, der med stor indlevelse laver mad sammen med de unge, der er på vej ud af sygdommen. Gennem både sin faglighed og sin personlighed støtter hun dem i deres egne madvalg.
Men der er andre end spiseforstyrrede, der har behov kostvejledning. Mange sygdomme kan faktisk bedres gennem kompetent kostvejledning. Vi har set rigtigt mange eksempler på, at også ældre småtspisende får et bedre liv, hvis de får hjælp til maden. Og hvad med skolebørnene, som ifølge de seneste undersøgelser også får bedre mad, når de tilbereder den sammen med fagpersoner. Endelig er der også gode muligheder for at fremme gode kostvaner og forebygge livsstilssygdomme, når kostfaglige får jobs i de kommunale sundhedscentre, der er undervejs.