Det handler om vilje

---

Strejken er ikke slut, mens jeg skriver lederen. Men når du læser bladet, er det mit håb, at vores lange kamp har fundet sin foreløbige afslutning.
Måske har vi indgået nye overenskomster med Danske Regioner og med Kommunernes Landsforening. Måske har parterne ikke kunnet finde en løsning. Og det kan have ført til, at et flertal i Folketinget har grebet ind og dikteret lønudviklingen for de næste tre år.
Men dermed er kampen ikke slut.
I løbet af foråret har vi skrevet historie. Aldrig før har en konflikt på sundhedsområdet varet så længe. Og aldrig før har så mange sundhedsprofessionelle deltaget i en konflikt.
I Sundhedskartellet har vi taget kampen op for ligeløn, og vi slipper den altså ikke, selv om det kan tage længere tid at nå et resultat, end vi havde håbet på.
Kampen for ligeløn vil fortsætte, indtil vi har reel ligeløn i Danmark. Ligeløn mellem kvinder og mænd. Og mellem privat ansatte og offentligt ansatte.
Ligeløn er en forudsætning for at sikre kvalificeret omsorg og pleje i det offentlige sundhedsvæsen fremover. Ligeløn skal være med til at tiltrække dygtige unge til sundhedsuddannelserne, det gælder også de kost- og ernæringsfaglige uddannelser. Og den skal være med til at sikre, at medarbejderne bliver i faget uden at blive slidt op af høje forventninger og mangel på både hænder og hoveder.
I, der har været udtaget til at strejke for alle os kost- og ernæringsfaglige, har ydet en helt fantastisk indsat. En indsats, som jeg er rigtig stolt over. Jeg er også stolt over, at så mange engagerede kost- og ernæringsfaglige landet over har deltaget i strejkeaktiviteterne for at støtte kampen for ligelønnen.
Det engagement må vi holde fast i. Derfor vil jeg foreslå en grundig evaluering, når konflikten er slut: vi skal se på, om de overenskomstkrav, medlemmerne stillede, blev indfriet, vi skal evaluere hele forløbet og ikke mindst hele strejken. Vi må fortsat stå sammen for at fastholde fokus på den manglende ligeløn.