logo_bar52.pnglogo_kost_dk52.png
python-powered-w-70x28_tr.png w3c_css.png w3c_xhtml.png nosmoking_28.png
Processing time: 1280420822.4536 secs

Lige løn, lige om lidt


I foråret strejkede Kost & Ernæringsforbundets medlemmer for bedre løn og lige løn mellem køn. Da strejken blev afblæst var det med et ufravigeligt krav fra alle de strejkende organisationer om, at der efterfølgende skulle nedsættes en ligelønskommission.
I september spillede regeringen endelig ud med et forslag til en lønkommission. Men det var en ommer.
Forslaget blev afvist af vores hovedorga-nisation, FTF, og den øvrige fagbevægelse, fordi det lagde alt for stor vægt på at analysere lederlønningerne i det offentlige – og alt for lidt vægt på at afdække problemerne med manglende ligeløn.
Nu er kommissoriet ændret blandt andet takket være en kæmpe indsats fra FTF.
Såvel FTF som de øvrige hovedorganisationer har derfor tilsluttet sig kommissoriet, der går ud på at sikre styr på lønbegreberne, så overenskomstforhandlingerne næste gang ikke kommer til at gå op i uenigheder om, hvad offentligt ansatte får i løn, men hvad de skal have – for at have taget en uddannelse rettet mod et job i det offentlige. Og for at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, der sikrer den kvalitet i omsorg og pleje, som politikerne hævder at gå efter.
Kommissoriet lægger også op til, at undersøge om kvinder og mænd lønnes lige i forhold til uddannelsesniveau, jobfunktioner, rekruttering og fraværsmønstre. Ligesom løn og arbejdsvilkår for faggrupper i det offentlige skal sammenlignes med relevante faggrupper i det private.
Der er fortsat fokus på lederne. Men vægten lægges nu på at analysere ledernes mulighed for at udvikle gode arbejdspladser. Og sammenligne med vilkårene i det private. Det er en drejning, som jeg hilser velkommen.
Det er en stor sejr for fagbevægelsen, at ligelønsproblematikken nu løftes til at være et samfundsanliggende og ikke et anliggende for fagbevægelsen alene. Vi gav bolden op for mindst et år siden. Nu skal der ske noget! Jeg ser frem til resultatet af kommissionens arbejde. Det skal ligge klart i maj 2010, og jeg forventer, at det vil kvalificere overenskomstforhandlingerne i 2011, så vi langt om længe får indfriet vores krav om ligeløn.
text_print_2.pngtext_help3.png

Processing time: 0.0410 secs