Kurset tager udgangspunkt i forbundets kampagne 'Den gode hverdagsmad'. Kampagnen fokuserer på, at der professionelt skal tages ansvar for hele måltidet, fra måltiderne planlægges til der er spist og ryddet af.
Kampagnen fremhæver samtidig værtens afgørende betydning for måltidets succes.
Nyt professionelt værktøj til at målrette måltiderne, så de lever op til brugernes forventninger Du introduceres til Kost & Ernæringsforbundets professionelle værktøj som hedder Personas.
Personas er en model over 16 vidt forskellige personligheder. Personlighederne er kortlagt med udgangspunkt i virkeligheden og indkredser mange forskellige brugeres forventninger til hverdagens mad og måltider.
Personas er inddelt i børn, voksne, ældre og patienter.
Kulinarisk udvikling og god ernæring i skøn forening
Du lærer at bidrage professionelt til udvikling af hverdagenes små og store måltider, når velsmag og korrekt ernæring skal forenes i den gode hverdagsmad? Professionelt arbejde med hverdagsmadens grundsmage og konsistenser
Du lærer at arbejde målgruppeorienteret med menu- og opskriftsudvikling.
Kogeskole
Vi går i køkkenet og sætter fokus på procesorienteret klargøring og tilberedning, tilsmagning, anretning og servering af hverdagsmad.
Hvad får du med hjem?
Dine mad- og måltidfaglige kompetencer og din professionelle tilgang til at arbejde brugerdrevent bliver oprustet.
Du får mulighed for at danne netværk med andre, som arbejder med de samme udfordringer som du selv.
Du får Personas værktøjet og bogen Den gode hverdagsmad.
| Praktiske oplysninger | |
| Tid og sted |
Aktuelle kurser: Svendborg den 5.-7. oktober Hillerød den 23.-25. november |
|
Der er undervisning kl. 9-16. Samt fælles aftenprogram. | |
| Tilmeldingsfrist |
Svendborg: 3. september Hillerød: 3. september |
| Undervisere |
Anna Bentzen, terapeut, Madeleines Christine Bille Nielsen, kok og eh’er Janni Glæsel, mad- og måltidskonsulent, Kost & Ernæringsforbundet. Kursusleder, Karen Leth, mad- og måltidskonsulent, Kost & Ernæringsforbundet. |
| Pris | 5.500 kr. for ophold på dobbeltværelse, 6.100 kr. for ophold på enkeltværelse. 5.000 kr. uden overnatning. Prisen inkluderer ophold, undervisning og materialer (men ikke transport og frikøb) Der kan søges kommunale trepartsmidler til dækning af kursusafgiften |
| Øvrige information | Dorte Nordal i Kost & Ernæringsforbundet på mail eller 33 41 46 76 |






mail

