Leila Lindén: Åbningstale

Mange tak for ordet og fordi jeg har fået lov til at åbne dagens program.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til Kost- og Ernæringsforbundet for at tage dette initiativ. Det er et rigtig spændende program - og sat op på en meget flot og indbydende invitation.

Det store fremmøde viser tydeligt, at mange gerne vil ”sidde med til bords”, når vi i dag skal sætte fokus på hospitalsmad.

Maden og måltidets betydning i sygehusvæsenet bør også interessere alle: Beslutningstagere, medarbejdere, patient- og interesseorganisationer. Alle, der interesserer sig for udviklingen af sygehusvæsenet. Jeg har hele mit arbejdsliv arbejdet i sygehusvæsenet, og jeg har set hospitalsmad af alle kategorier - og spisefaciliteter strækkende sig fra dejlige lokaliteter til steder, hvor man næsten mister appetiten. Jeg håber, konferencen i dag vil inspirere rigtig mange, for temaet i dag er af meget stor betydning.

Men før jeg kaster mig mere over emnet for i dag, vil jeg gerne kort sige lidt om planlægningen af fremtidens sygehusvæsen set gennem Danske Regioners øjne.

Regeringen har som led i deres Kvalitetsreform afsat 25 milliarder til investeringer i sygehusbyggeri. Pengene vil blive udmøntet ad to omgange, hvor de første 15 milliarder blev afsat som foreløbige tilsagn i januar i år og de resterende 10 milliarder vil blive udmøntet i 2010.

Med de 25 milliarder følger yderligere 15 milliarder, som regionerne selv skal finansiere af egne anlægsmidler. Der vil således i alt blive investeret 40 milliarder i nyt sygehusbyggeri. Det er en betydelig investering i bygninger, men det er også tiltrængt, og man kan diskutere om det overhovedet er nok. Vi vælger fra regionernes side, at se det som en god begyndelse.

11 konkrete byggeprojekter har fået foreløbigt tilsagn – det betyder, at der skal bygges i Skejby, Odense og Aalborg, Viborg, Kolding, Slagelse, på Rigshospitalet, Herlev, Hvidovre og Sct. Hans. De 11 projekter skal nu sættes på skinner, så de nye bygninger kan stå klar om 5, 10 og 15 år.

Her er mange emner i spil. Og det er her, at emnet om hospitalsmad er relevant.

Hvor skal måltidet indtages? Hvordan skaber vi de bedste betingelser for tilberedning af maden? Hvad er god hverdagsmad? Hvad betyder noget, når man som patient skal spise under et hospitalsophold? Der er så mange spørgsmål, der skal der tages aktivt stilling til, når nye sygehuse skal bygges og gamle sygehuse renoveres. Vi har som politikere brug for viden, når det gælder madens betydning for patienters helbredelse og for oplevelsen under indlæggelse. Ligesom vi har brug for tilsvarende viden, når det gælder de vilkår, som maden skal tilberedes, serveres og nydes under.

Vi ved alle – og har sikkert prøvet det enten som patient eller pårørende – hvor vigtigt det er, at maden under indlæggelse er en god oplevelse. Der er brug for positive og stimulerende afbræk i hverdagen på et sygehus – måltidet bør være en af disse gode oplevelser.

Det er jo altid meget lærerigt også at spørge sig selv: "Hvad og hvor ville jeg gerne spise selv?"

Det sammenhængende patientforløb handler ikke kun om koordinering mellem behandlerne og om den gode udskrivning. Det handler i bund og grund om en patientoplevet sammenhæng mellem dét, vi siger, og dét vi gør. Derfor kan vi ikke være bekendt at sige ”du skal leve sundt” og så ikke servere den sunde mad. Vi kan ikke være bekendt at sige ”patienten i centrum” for derefter ufleksibelt at insistere på, at måltidet skal indtages på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Der er afdelinger i dag, hvor der er store moderne spisestuer med flot udsigt, men som aldrig bliver brugt. Andre steder er spisestuerne inddraget til personalekontorer, og patienterne må indtage deres mad i små, mørke nicher på gangene. Der er afdelinger, der har så trange kår, at aftensmaden indtages i faciliteter, der udfordrer de krav, vi normalt stiller til spisefaciliteter, arbejdsmiljø og hygiejne.

Jeg håber vi får en spændende dag med en masse gode input.

Med disse ord vil jeg ønske alle en rigtig god konference.