Fra skydeskive til spydspids
I Kost & Ernæringsforbundet stiller vi skarpt på, hvad vi mener, når vi siger god faglig ledelse.Forbundets ærinde med at give vores bud på god faglig ledelse er dobbelt. For det første ved vi, at dygtige faglige ledere er forudsætningen for succes til vores fag. For det andet så mener vi, det er en vigtigt opgave for Forbundet at give vores bud på, hvad vi synes er rigtigt og vigtigt.
Vi har holdninger til god faglig ledelse og til god ledelsespraksis.
Vi ser lederne som faglige og menneskelige spydspidser. Det er lederne der repræsenterer faget udadtil og indadtil er det lederne der viser vejen frem mod gode arbejdspladser, godt fagligt håndværk og resultater, som både brugere, politikere og vi selv kan være stolte af.
Vi tror på, at ledere der står i spidsen for en succes eller som har besluttet, at de vil skabe en succes, de tænker og handler anerledes end ledere, der opfatter sig selv som skydeskiver for alverdens mere eller mindre rimelige krav . Derfor skal vi have faglige ledere der er spydsidser ikke skydeskiver overfor.
Ledelse handler også om at vælge og prioritere. Vi håber at rigtig mange ledere kan bruge noget af det vi præsenterer, til at stille skarpt på, hvad der er rigtigt og vigtigt for dem som ledere, hvad der er rigtigt og vigtigt for arbejdspladsen og for faget.
En kost- og ernæringsfaglig leder er et menneske der har et arbejde, der betyder noget for rigtig mange mennesker.
At gøre det godt er en livslang proces i konstant samspil med andre. At gøre det skidt er, at tro, at man kan det hele og at ingen ved bedre.
Ledere skal tro på sig selv, vide hvad de vil og have et mål om at skabe succes sammen med andre.
Vi håber at Forbundets bud på god faglig ledelse vil inspirere og skabe grobund for udvikling.
Engagerede og dygtige kost- og ernæringsfaglige ledere er en forudsætning for succes til vores fag. Så er det sagt.
God læselyst!
Ghita Parry
Formand Kost & Ernæringsforbundet



Leder