Arbejdstid i jul og nytår

Særlige regler i jul og nytår

Skal du på arbejde i julen eller nytåret, skal du være opmærksom på de særlige regler, der gælder for arbejde på søgnehelligdage. Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. I år er der i julen tre søgnehelligdage (den 24., 25. og 26. december) og omkring nytåret en søgnehelligdag (den 1. januar).

Fri juleaftensdag

Juleaftensdag er også for kost- og ernæringsfaglige, der arbejder på en arbejdsplads ejet af en kommune eller af en region, en fridag. Så hvis du skal på arbejde den dag, har du ret til at holde fri en anden dag og du skal have tillæg, som på en søgnehelligdag. Hvis du er ansat på en arbejdsplads ejet af kommunen skal du have dine fridage på et andet tidspunkt i den samme mødeplanperiode, hvor juleaftensdag er eller i næste mødeplan. Allersenest skal du have fridagen tre måneder efter juleaftensdag. Ansatte på arbejdspladser, der er ejet af en region, skal have fri i samme mødeplanperiode. Ekstrabetalingen for arbejde på en søgnehelligdag er 50 procent af den normale dagløn. Nøjagtig samme regler gælder for de øvrige søgnehelligdage i år. Det er 1. juledag, 2. juledag og 1. nytårsdag.

Nytårsaftensdag lidt anderledes

I nogle kommuner regnes nytårsaftensdag som en normal arbejdsdag indtil kl. 12, hvor du har ret til at holde fri. Men det skal være muligt, uden at normaltjenesten skal omlægges. Skal du arbejde efter kl. 12, får du dog tillæg som på en søndag. Det gælder i alle kommuner med undtagelse af kommunerne i det tidligere Københavns Amt plus Københavns og Frederiksberg kommuner og de tidligere kommuner Birkerød, Farum og Hørsholm. I de kommuner er nytårsaftensdag en normal arbejdsdag. Aftentillægget er dog skubbet frem, så det gælder fra kl. 16.

Reglerne i staten

Kost- og ernæringsfaglige, der er ansat på en arbejdsplads ejet af staten, har normalt fri på søgnehelligdage. Men i staten har ansatte først fri fra kl. 14 på juleaftensdag. Og her er der ikke særlige regler for arbejdet den 31. december.