Processing time: 1337776346.3604 secs

Kender du en ildsjæl på jobbet?

Sidst revideret 2. nov 2009
Jagten er gået ind på hverdagens ildsjæle, der med entusiasme og arbejdsglæde gør en forskel på arbejdspladser i landets kommuner og regioner.
Du kan frem til den 26. november nominere en af dine kollegaer fra Sundhedskartellets faggrupper – både blandt ledere og medarbejdere.
En dommerkomité udvælger i december fem finalister blandt de indstillede, og alle kan være med til at afgøre mesterskabet ved at stemme på deres favorit blandt finalisterne.

Mere om kampagnen

På hjemmesiden www.hverdagsmesterskabet.dk kan du på under fem minutter indstille din personlige kandidat til titlen som "Hverdagsmester 2010" og læse mere om kampagnen.
Vinderen af Hverdagsmesterskabet bliver kåret den 12. januar 2010 på Personalepolitisk Messe i Bella Centret.
Der er ingen personlig præmie ud over æren ved at være "Hverdagens Helt 2010", men vinderens arbejdsplads belønnes med en oplevelse, der skræddersyes til lejligheden.

Vind et wellness-ophold

Og som tak for hjælpen deltager alle, der hjælper med at nominere, i lodtrækningen om en wellness-oplevelse.
Hverdagsmesterskabet arrangeres af Personalepolitisk Messe.
Link: Læs mere om kampagenen her

Processing time: 0.1078 secs