Ledere og souschefer er inviteret med til et workshopforløb, der handler om at skabe en attraktiv arbejdsplads.
Branchearbejdsmiljørådet for Social og Sundhed (BAR SoSu) står bag invitationen til forløbet, der er gratis for deltagerne.
Der er plads til repræsentanter fra et sygehuskøkken, et centralkøkken/selvstændigt køkken og fra et plejehjemskøkken. Og det er en rigtig god ide, at to ledere fra den samme arbejdsplads er deltager sammen i hver af grupperne.
I forløbet, der hele tiden tager udgangspunkt i de forhold, der kendetegner den enkelte arbejdsplads, er der fire grundlæggende ledelsestemaer: strategi, struktur, processer og systematik.
Deltagerne får undervejs metoder og gode råd om for eksempel: at skabe en god mødekultur, om APV integreret i det daglige arbejde og om at skabe tid til kerneopgave og faglighed.
Tirsdag den 12. juni er der for interesserede arrangeret et informationsmøde kl. 10-15 i Danske Regioner i København. I kan også læse mere på www.kost.dk
Interesserede i at deltage i informationsmødet og workshopforløbet kan i første omgang kontakte sekretær
Berith Lundborg eller arbejdsmiljøkonsulent
Holger Pedersen
Blandt de interesserede udvælger Kost & Ernæringsforbundet dem, der får chancen for at være med til på denne måde at skabe en attraktiv arbejdsplads.
Link: Læs invitationen her