Processing time: 1337777170.9442 secs

PÅSKE: Regler for frihed i påsken

Sidst revideret 27. mar 2007
Når du planlægger arbejdet i den periode, hvor påsken falder, skal du huske at trække de ekstra søgnehelligdage, som påsken giver, fra i planlægningen.

Udregningen af påskefri i kommuner og regioner

I påsken 2007 skal du trække Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag fra. Det kan for eksempel gøre på følgende måde:
En arbejdsuge er på 37 timer. Det antal timer ganger du med det antal uger, du planlægger for.
Hvis du planlægger for 10 uger er regnestykket: 37*10 = 370 timer for 10 uger - det er en normal plan, når der ingen ekstra søgnehelligdage er.
Men fordi påsken falder i løbet af de 10 uger, du har lagt plan for, skal du trække 3 søgnehelligdage fra – Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag.

3 dages reduktion i påsken 2007

Det gør du på følgende måde:
For at kunne trække tre dage fra, kan du regne ud, hvor mange timer, der er planlagt arbejde for per dag.
Du tager antal arbejdstimer for en uge = 37, og det tal dividerer du med det antal arbejdsdage, der er i løbet af en uge = 5.
Regnestykket lyder så: 37:5 = 7,4 timer.
For at finde ud af, hvor mange timer du skal trække fra det samlede antal arbejdstimer på 370 for de 10 uger, du har lagt plan for, skal du tage de 3 dage og gange dem med det antal timer, der bliver arbejdet per dag = 7,4.
Regnestykket for timereduktionen for 3 dage lyder: 3*7,4 = 22,2 timer. De 22,2 timer trækker du fra de 370 timer og får et resultat på = 347,8 timer.
I de 10 uger, du har lagt en plan for, og som påsken indgår i, skal medarbejderne arbejde i 347,8 timer, om de holder fri i påsken eller ej.

3 fridage

De medarbejdere, der skal arbejde Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag, skal have 3 fridage på et andet tidspunkt i løbet af de planlagte 10 uger, eller i næste mødeplan dog senest 3 måneder efter fridagene (KL).
For dem som er ansat efter (ARF) skal dette ske i samme mødeplansperiode.

Ekstra løn

Og medarbejderne skal have en ekstra-betaling for at arbejde i påsken på 50 procent af deres normale dagsløn for alle 3 dage.

Regler for søgnehelligdage i staten

Ansatte i statens tjeneste har normalt fri på søgnehelligdage (i påsken 2007 er det den 5., 6. og 9. april).

Løn på søgnehelligdage efter kapitel 4

Ansatte, der arbejder efter kapitel 4 i arbejdstidsreglerne (ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvist uden for almindelig dagarbejdstid), skal honoreres som følger:
Hvis de arbejder på en søgnehelligdag, skal de dels have en erstatningsfridag og dels have et ulempetillæg pr. time på kr. 36,37.

Processing time: 0.1280 secs