Kost & Ernæringsforbundet uddeler en pris til studerende på ernæring og sundhed. Prisen er på kr. 10.000 for bedste bachelorprojekt og uddeles én gang pr. semester. Prisen gives til bachelorprojekter af høj kvalitet med perspektiver for professionen og faget.
Prisen sætter fokus på de særligt interessante projekter og giver forfatterne inspiration og mod til at forsætte arbejdet med den faglige udvikling.
Kriterier for indsendelse og tildeling af Kost & Ernæringsforbundets bachelorpris
Generelle oplysninger
| • | Prisen er indstiftet af Kost & Ernæringsforbundet i 2010. Prisen er på kr. 10.000 og uddeles hvert semester. |
| • | Du kan som studerende indsende dit bachelorprojekt og være med til at vinde prisen blandt semesterets bachelorprojekter. Dit bachelorprojekt skal kvalitetsmæssigt være et eksempel til efterfølgelse. |
| • | Kost & Ernæringsforbundet udvælger prismodtageren blandt de indsendte bachelorprojekter |
Kriterier og procedurer for indsendelse af dit bachelorprojekt
| • | Bachelorprojektet er censorbedømt og vurderet bestået med mindst karakteren 10 |
| • | Bachelorprojektets metodik er af høj kvalitet |
| • | Bachelorprojektet har relevans for professionen, for praksis og for samfundet |
| • | Bachelorprojektet bidrager til dokumentation af kost og ernæringsfaglige ydelser |
| • | Bachelorprojektet er fremadrettet og udviklende på definerede felter |
| • | Bachelorprojektets forfatter/forfattere er medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet |
| • | Frist for indstilling: 15. februar og 15. august. Første gang 15. august 2010. |
| • | Motivering samt opgave sendes elektronisk til post@kost.dk |
| • | Forfatterne til det indsendte projekt er indforstået med, at projektet bliver offentliggjort i Kost & Ernæringsforbundets ’projektdatabase’ på hjemmesiden |
| • | Forfatterne til det indsendte projekt, skal have været medlem af Kost & Ernæringsforbundet i minimum 6 måneder. |
Rammer for indsendelse
| • | Udover selve bachelorprojektet skal indsendelsen indeholde følgende oplysninger:
| • | Angivelse af den pågældende uddannelsesinstitution i ernæring og sundhed |
| • | Titel på bachelorprojektet samt dato for godkendelse og dokumentation for karakter |
| • | Forfatternes navne, adresser, emailadresser, telefonnumre og medlemsnummer/cpr.nr. |
|
| • | Indsendelsen omfatter derudover en kortfattet motivation for indstillingen (max. 1 side) |
Udvælgelse af prismodtager – opgave
| • | Udvælgelsen foretages snarest muligt efter indstillingsfristens udløb på baggrund af en samlet vurdering af de indstillede bachelorprojekter. En priskomite bestående af formand og konsulenter og en særlig fagkyndig vælger vinderprojektet. |
Offentliggørelse m.v.
| • | Pristildelingen offentliggøres på www.kost.dk og i fagbladet, og der sker en formidling af projektets indhold. |
| • | Prisuddelingen/markeringen af prisen aftales med Kost & Ernæringsforbundet og bachelorprojektets forfattere |
| • | Vinderprojektet optages i ’projektdatabasen’ på www.kost.dk med oplysning om pristildeling og dens begrundelse. Alle de indstillede projekter lægges i ’projektdatabasen’ |