Processing time: 1337777623.8859 secs

Eksamenspris til ernæringsteknolog-studerende

Sidst revideret 29. sep 2010
Kost & Ernæringsforbundets eksamensprojektpris til studerende på uddannelsen ernæringsteknolog
Kost & Ernæringsforbundet uddeler en pris til studerende, der læser til ernæringsteknolog. Prisen er på kr. 10.000 for bedste eksamensprojekt og uddeles én gang pr. år. Prisen gives til eksamensprojekter af høj kvalitet med perspektiver for professionen og faget.
Prisen sætter fokus på de særligt interessante projekter og giver forfatterne inspiration og mod til at forsætte arbejdet med den faglige udvikling.

Generelle oplysninger

Prisen er indstiftet af Kost & Ernæringsforbundet i 2010. Prisen er på kr. 10.000 og uddeles én gang årligt.
Du kan som studerende indsende dit eksamensprojekt og være med til at vinde prisen blandt årets eksamensprojekter. Dit eksamensprojekt skal kvalitetsmæssigt være et eksempel til efterfølgelse.
Kost & Ernæringsforbundet sekretariat udvælger prismodtageren blandt de indsendte eksamensprojekter.

Regler for at deltage

Eksamensprojektet er censorbedømt og vurderet bestået med mindst karakteren 10
Eksamensprojektet metodik er af høj kvalitet
Eksamensprojektet har relevans for professionen, for praksis og for samfundet
Eksamensprojektet bidrager til dokumentation af kost og ernæringsfaglige ydelser
Eksamensprojektet er fremadrettet og udviklende på definerede felter
Forfatterne til det indstillede projekt er indforstået med, at eksamensprojektet bliver offentliggjort i Kost & Ernæringsforbundets ’projektdatabase’ på hjemmesiden
Eksamensprojektet forfatter/forfattere er medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet
Forfatterne til det indstillede projekt, skal have været medlem af Kost & Ernæringsforbundet i minimum 6 måneder.

Frist for at deltage

Frist for indstilling: 15. august 2011.
 Klik her eller se neden for og send ’motivation’ samt opgave til

post@kost.dk

Rammer for indsendelse

Udover selve eksamensprojektet skal indsendelsen indeholde følgende oplysninger:

Angivelse af den pågældende uddannelsesinstitution med ernæringsteknologuddannelsen, hvorfra eksamensprojektet er bestået
Titel på eksamensprojektet samt dato for godkendelse og dokumentation for karakter
Forfatternes navne, adresser, emailadresser, telefonnumre og medlemsnummer/cpr.nr.
Indstillingen omfatter derudover en kortfattet motivation for indstillingen (max. ½ - 1 side)

Udvælgelse af prismodtager – opgave

Udvælgelsen foretages snarest muligt efter indstillingsfristens udløb på baggrund af en samlet vurdering af de indstillede eksamensprojekter. En priskomité bestående af formand og konsulenter fra kostfaglig afdeling og en særlig ekstern fagkyndig vælger vinderprojektet.

Offentliggørelse m.v.

Pristildelingen offentliggøres på www.kost.dk og i fagbladet, og der sker en formidling af projektets indhold.
Prisuddelingen/markeringen af prisen aftales med Kost & Ernæringsforbundets (formand/næstformand/regionsformand) og eksamensprojektets forfattere
Vinderprojektet optages i ’projektdatabasen’ på www.kost.dk med oplysning om pristildeling og dens begrundelse. Alle de indstillede projekter lægges i ’projektdatabasen’

Processing time: 0.3999 secs