Fødevareministeren vil slække på kontrollen
Ministeren mener, at der er for meget kontrol med fødevare og fødevareproduktion. Nu skal der løsnes for kontrollen, hvis det står til hende. Det gør det ikke. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er skeptiske.Mindre kontrolKlager over at blive overbebyrdet med papirarbejde i forbindelse med fødevarekontrol har fået fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at tage et opgør med de stramme regler, skriver Altinget. Ministeren vil læmpe reglerne for egenkontrol, så der bliver mindre papirarbejde. For nogle butikker vil det betyde, at de kun skal lave egenkontrol for områder, der har direkte forbindelse til fødevareproduktion.Færre bøderEva Kjer Hansen vil sænke størrelsen på bøder, og hun vil kun give bøder, når reglerne bliver overtrådt gentagende gange. Første gang går man fri. I dag giver fødevarekontrollen bøder første gange en regel bliver overtrådt. Det er en del af den nultolerance-politik, som Lars Barfoed (K) indførte som fødevareminister.ModstandIkke alle er begejstrede for ministerens udspil. Socialdemokraternes fødevareordfører, Bjarne Laustsen, vil have dokumentation for, at der ikke er brug for den dokumentation, ministeren vil fjerne, før han vil sige ja til forslaget.Må ikke skade forbrugerenLignende udmeldinger kommer fra SF og Enhedslisten. Christian H. Hansen fra Dansk Folkeparti, der tidligere var fødevareordfører og kæmpede for nultoleranceplanen, vil have gode argumenter og dokumentation for, at det på ingen måder kommer til at skade forbrugeren med de nye tiltag, hvis det skal blive et ja til forslaget.Link: Eva Kjer: Fødevarekontrol er gået for vidt | Artiklen er en del af et tema: Produktionsformer Artikler i Køkkenliv: Hjemmelavet er bedst og billigst Branchen har glemt den sunde fornuft Jeg er ligeglad med, hvordan maden er lavet, bare den smager godt Brugernes krav skal styre produktionen Halvfabrikata giver bedre kvalitet Flere artikler i temaet Netnyt: Fremtidens køkken i Vejen Metodik og smag til storkøkkenet Mål dit køkken på kost.dk Svendborgs køkkener ind i sparedebatten Fødevareministeren vil slække på kontrollen Flere netnyt i temaet |








