Det frisksmurte smørrebrød vender tilbage til Ringsted

| Den hygiejniske standard var i orden. Ernæringsmæssigt var der formodentlig heller ikke noget at sige maden på. Alligevel lå de vakuumpakkede madpakker langt fra 'den gode hverdagsmad', mente de gamle.

8. januar 2009
Ting tager tid. F.eks. tager det tid, når hjemmehjælperen skal smøre smørrebrød til kommunens ældre under et hjemmebesøg.
Ja, det tager faktisk alt for lang tid, fandt byrådspolitikerne i Ringsted Kommune ud af, og derfor lavede de i stedet en aftale med KRAM i Køge om levering af madpakker til de ældre.
Madpakkerne ville betyde en besparelse på 200.000 kr. regnede byrådet sig frem til. Men de forregnede sig. I stedet kostede madpakkerne ballade. Og sultne ældre.

Oprør fra maven

Pensionisterne ville ikke have de vakuumpakkede madder, som de fik leveret to gange om ugen og skulle gemme i køleskabet til de blev sultne. I stedet sprang de fra ordningen.
Det fik folkene fra kommunen op af stolen og ud til de ældre for at lave stikprøvekontrol af maden.
- Og den var ikke så god, efter at have stået nogle dage, siger ældrechef i Ringsted Birgit Wehlast, til Dagbladet Ringsted.
- De madpakker vi hentede, var ikke så kønne at se på med rødkål, der løb ud og den slags. Vi må konstatere, at selvom vi havde afprøvet maden, så virker det ikke godt nok i hverdagen.

Et come back til det frisksmurte

I Ringsted er årsskiftet derfor også ensbetydende med, at det frisksmurte smørrebrød vender tilbage.
Det får hjemmehjælperen atter til opgave at smøre. Det kan hun gøre, mens hun venter på, at middagsmaden skal blive varm. Og hun kan smøre madderne præcis som de ældre ønsker dem.

Link: Teknologi er ikke kun teknik:

Artiklen er en del af et tema:
Strukturreform
Artikler i Køkkenliv:
Fusion gav flere job
Fagligheden fordufter
Leder for helheden
Alle køkkener skal ikke i udbud
Alle køkkener skal i udbud
Flere artikler i temaet

Netnyt:
Sparekniven skærer atter i køkkenbudgettet
Det frisksmurte smørrebrød vender tilbage til Ringsted
Vigtig sejr til ledende økonoma
Kommunalreformen koster køkkenarbejdspladser
Næsten ingen vej tilbage
Flere netnyt i temaet






Frisksmut smørrebrød vender tilbage i Ringsted. Vakuumpakkede madpakker faldt ikke i god smag hos de gamle i kommunen.
Links:
Teknologi er ikke kun teknik:

Deltag i debatten
   
Processing time: 1328908068.1237 secs
Processing time: 0.1884 secs