Større lønstigninger end forventet
Ifølge OK08 skal medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet, der arbejder i en kommune eller en region have en lønstigning til oktober. Stigningen bliver større end forventet på grund af reguleringsordningen.Stigning på omkring en procentMedarbejdere i kommunerne får en lønstigning på omkring 1,1 procent den 1. oktober 2009, og ansatte i regionerne får en lønstigning på omkring 1,3 procent, skriver Sundhedskartellet, som Kost & Ernæringsforbundet er en del af.OK08Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev arbejdsgiverne og Sundhedskartellet enige om, at der skulle være en generel stigningen i lønnen på 0,86 procent hos regionerne og en stigning på 0,68 procent hos kommunerne til oktober 2009.Stiger på grund af tilpasningPå grund af reguleringsordningen bliver stigningen større end forventet. Reguleringsordningen skal sikre, at medarbejdere i den offentlige sektor undgår at bliver overhalet alt for meget af deres privatansatte kolleger, når det gælder løn.Et negativt skønVed overenskomstforhandlingerne 08 blev det skønnet at reguleringen ville være på minus 0,13 procent. Overraskelsen er så, at reguleringen i dag er på plus 0,47 procent for ansatte i regionerne og plus 0,48 procent for ansatte i kommunerne. Tallene er beregnet af Det Fælleskommunale Løndatakontor.Link: Større lønstigning til oktober end forventet | Artiklen er en del af et tema: Forhandlingerne om OK08 Artikler i Køkkenliv: OK oversat til hverdagen Det betaler sig at strejke De vigtigste krav kom igennem Lønkampen blev også kvindekamp Måske flere i strejke næste gang Flere artikler i temaet Netnyt: Ingen lønstigning til april 2011 Sidste omgang fra OK08 Reguleringsordningen Ingen lønnedgang på grund af krisen Din løn stiger i morgen Flere netnyt i temaet |








