Ny uddannelse til offentlige ledere
Den offentlige lederuddannelse er blevet revideret. Fra midten af september udbydes den med 23 nye kurser.I 2007 besluttede regeringen, KL og Danske Regioner som et led i trepartsaftalen, at flere offentlige ledere skulle have mulighed for at tage en uddannelse på diplomniveau. Det har betydet, at Den offentlige lederuddannelse (DOL) nu sat i system på en ny måde. Fra den 15. september kan ledere i kommuner, regioner og stat således gennemføre skræddersyede DOL-moduler på både offentlige uddannelsesinstitutioner og hos private udbydere. Det betyder bl.a. en større geografisk udbredelse af uddannelsen.Skræddersy din uddannelseDOL består af 23 nye kurser – seks standardmoduler og 17 valgfrie moduler samt et specialemodul med eksamen – på diplomniveau. Med modulerne kan den enkelte leder skræddersy sin egen diplomuddannelse, så den matcher krav og niveau i lederens daglige arbejde. En fuld DOL tæller 60 ECTS-point og kan meriteres ind i en eksisterende diplomuddannelse i ledelse og i det almindelige uddannelsessystem. Nyt er også, at DOL bliver certificeret. Det betyder, at udbyderne af modulerne, både private og offentlige, skal ’godkendes’ , både for at sikre kvaliteten i uddannelsen og for at sikre, at den kan udbydes over hele landet.DIL på samme niveauDer findes en anden diplomuddannelse i ledelse, som matcher DOL. Den hedder DIL, Diplomuddannelse i ledelse. Den rummer færre moduler og udbydes alene via professionshøjskolerne, men tæller lige som DOL 60 ECTS-point. - Uanset om du gennemfører DIL eller DOL, er du som udgangspunkt lige godt kvalificeret, da de to diplomuddannelser er ligestillede. Forskellen kan være, at den ene passer bedre til dig end den anden, enten fordi den har andre moduler at vælge imellem, eller fordi den måske er mulig at gennemføre i dit lokalområde, siger Gerda K. Thomassen, uddannelseskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet.Læs mere om uddannelserne på www.offentliglederuddannelse.dk Se en mere detaljeret beskrivelse af og bekendtgørelser til uddannelserne på www.ug.dk KL har udarbejdet en miniguide til DOL, som kan downloades her: miniguide til DOL Hvis du vil vide mere om dine muligheder for lederuddannelse, kan du også kontakte Kost & Ernæringsforbundets karriererådgivning på 3341 4660. Ring eller skriv til karrierevejleder Gerda K. Thomassen
| Artiklen er en del af flere temaer: Uddannelse Artikler i Køkkenliv: Det er ikke småting, de skal kunne i køkkenerne Fra sund til social Mappen ned fra hylden Flere artikler i temaet Netnyt: Mester i mad Danmarks bedste elev Foto fra mesterskabet Flere netnyt i temaet Tema om ledelse Artikler i Køkkenliv: Ærlighed førte til fleksjob En samtale til gavn for begge parter En god samtale kræver forberedelse Flere artikler i temaet Netnyt: Tal med klar røst Politikerne gider ikke klynk Sæt branding på menuen Flere netnyt i temaet |








