60 procent færre elevpladser i Region Hovedstaden
Antallet af elevpladser i køkkenerne er faldet markant over de seneste år i Region Hovedstaden – fra 125 elevaftaler i april 2006 til 51 i april i år. Det svarer til et fald på næsten 60 pct. på tre år.Det fik før sommerferien Alice Linning, Kost & Ernæringsforbundets formand i Region Hovedstaden, til at skive til borgmestrene i samtlige 29 kommuner i regionen og regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen for at gøre dem opmærksom på problemet.Køkkenerne skal selv betale- Faldet i elevaftaler plus at nogle kommuner ikke har haft elever i årevis var baggrunden for, at jeg henvendte mig direkte til borgmestrene – plus at ledere i køkkener i nogle kommuner fortæller mig, at der ikke afsættes penge i kommunens overordnede budget til elevpladser. De skal findes i køkkenets eget budget, og det er ofte svært, fordi pengene i forvejen er små.Storm af debatindlægNu, et par måneder senere, har blot et fåtal af kommunerne svaret på Alice Linnings brev, men enkelte har meldt positivt tilbage. Det gælder f.eks. Rudersdal Kommune, som fortæller, at man har afsat penge i budgettet til tre elevpladser, og de to er pt. besat, mens man stadig søger efter den sidste elev. For at følge op på kontakten til borgmestrene og holde kommunerne til ilden inden kommunalvalget og budgetforhandlingerne i efteråret har Alice Linning nu skrevet et debatindlæg til lokalaviserne i alle 29 kommuner.Flere ældre skal have mad- Det er mit ønske at skabe opmærksomhed om, at der er behov for elevpladser også på køkkenområdet - ikke kun på social- og sundhedsområdet, som vi hører meget om. Antallet af ældre i befolkningen stiger frem mod år 2040, og en del af dem skal også have mad. Læg dertil, at den nye opgave med mad til børn i daginstitutionerne også kræver flere ressourcer. Og hvis ikke elevpladserne bliver besat, vil der opstå mangel på faglært arbejdskraft, som betyder, at opgaven med at lave ernæringsrigtig, sund og velsmagende hverdagsmad fremover skal overlades til ufaglært personale. Det tror jeg hverken politikere eller borgere er interesseret i, siger Alice Linning.Hver syvende elevplads besatIfølge regionsformanden er der pt. 360 godkendelser til elever i 204 virksomheder i Region Hovedstaden. Med 51 elevaftaler betyder det, at kun 14 pct. af alle mulige elevpladser er besat. Set over de seneste syv år gennemfører 72-80 pct. af eleverne deres uddannelse. | Artiklen er en del af et tema: Klar til elever Artikler i Køkkenliv: Køkkenkunst på slap line Er der job til kostfaglige i fremtiden? Skarp konkurrence om de unge Eleverne skal holde kæft og gøre hvad der bliver sagt Pil et løg og mix en salat Flere artikler i temaet Netnyt: Flere elever i staten Elever kan blive medlem fra dag ét Stort tilskud til elevlønnen skal give flere praktikpladser 60 procent færre elevpladser i Region Hovedstaden Ansæt en elev og få en præmie Flere netnyt i temaet |








