Mad er også medicin
Der var bred enighed om, at den gode hverdagsmad spiller en vigtig rolle på sygehusene. Men hvis den skal have bedre betingelser, må den prioriteres højere, både økonomisk og som en del af behandlingen i fremtiden, mente flere topmødedeltagere.- Måltidsbudgetterne udgør kun en meget lille del af de samlede sygehusbudgetter, men har stor betydning for den samlede økonomi, f.eks. indlæggelsestiden. Alligevel står måltidsbudgetterne tit i første række, når der skal spares. Derfor denne opfordring til politikere og de øverste sygehusledelser: Tænk jer godt om, inden I beskærer måltidsbudgetterne. Det kan være dyrt tjente besparelser. Måltider er både sundhed og forebyggelse – og det koster på lige fod med behandling. Maden er en af sygehusenes kerneydelser. Sådan sagde Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet i debatten på topmødet om den gode hverdagsmad på fremtidens sygehuse.Direktørerne op på dupperneFlere deltagere pegede på, at maden skal hæves op på direktionsniveau, hvis det skal rykke. - Jeg hører, at I alle sammen er stolte over det, I laver i køkkenerne, og jeg har selv været på både Hvidovre og Herlev Hospital og se og smage på maden. Spørgsmålet er, hvordan vi får direktørerne op på dupperne? Hvordan maden kan præsenteres, så man har lyst til at vælge netop deres hospital, spurgte Per Seerup Knudsen, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden.Kampen må stoppeOg flere svarede: Ansæt måltidschefer og lad dem indgå i sygehusledelsen. Orla Zink, direktør i Dansk Catering Center havde et andet bud: - Det rykker kun, hvis læger og sygeplejersker tager det alvorligt. Hvis maden skal foregå i en kamp på afdelingen, duer det ikke. Den bliver underprioriteret.Alle er en brik i madenOversygeplejerske Karin Valbæk fra Regionshopsital Randers mente, at udfordringen ikke lå i faggrænserne, men i at få maden i patientens mave. - Jeg tror faktisk, det handler om, at alle skal være bevidste om, at de er en lille brik i at nå til patientens mund, så at sige. Hver især skal prioritere opgaven, især når vi ved, at man undgår sygdomskomplikationer gennem maden. Maden er lige så vigtig som medicin - mad er også medicin, sagde hun og blev suppleret af mange erfaringer fra salen om omsorgens betydning for at få maden til at glide ned. Og igen blev måltidsværterne fremhævet som en god løsning.I er for sødeKarl Bornhøft (SF) fra Folketingets sundhedsudvalg skruede bissen anderledes på: - Kosten på sygehusene er er ikke på den politiske dagsorden, det er ikke lykkedes at trænge igennem med det budskab over for politikerne. Og nogle bliver måske bliver kede af det, når jeg siger, at der simpelthen er for mange flinke piger i køkkenerne, de er for søde og venlige, når de formulerer sig om det. Der er brug for, at man tør kæmpe langt mere for det her område, stille krav og få afstemt forventninger. - Så får jeg lyst til at svare, at man får den mad, man betaler for, hvis vi skal tale det sprog, svarede Ghita Parry igen og bedyrede, at hun glæder sig til at tage den økonomiske diskussion op til regions- og kommunalvalget. - For jeg går ud fra, at politikerne holder, hvad de lover. | Artiklen er en del af et tema: Fremtidens sygehus Artikler i Køkkenliv: Maden ind på direktionsgangen Visse vasse: Det er godt at blive beværtet Mad og køkken med i planen for nyt kæmpestort hospital Netnyt: Få nu maden ind i behandlingen! Forslag til Jakob og Eva Mad er også medicin Sundhed, saft og kraft i maden Maden i rummet Flere netnyt i temaet |








