Mad fremmer livsglæden - bare ikke i Århus
Hvis de underernærede ældre skal have mere sul på kroppen, en bedre funktionsevne og højere livskvalitet kræver det mere kostfagligt personale på plejecentrene.Helt præcist en udvidelse på 42 ernæringsassistenter, fem diætister og ti ernæringsassistentelever om året. Så fremsynet var indstillingen fra magistraten for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune til de lokale byrådspolitikere om at styrke kost- og ernæringsområdet i 2010. Den gik bare ikke igennem.Mad fremmer livsglædenI indstillingen hed det bl.a.: ”Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne dagens højdepunkter, og måltiderne giver energi til at klare dagens udfordringer og til at leve et godt liv. God ernæring og gode spisevaner kan forebygge og udsætte tab af funktionsevner. Et godt måltid fremmer trivslen, glæden og øger livskvaliteten. Samtidigt har mange plejehjemsbeboere, der ofte er kronisk syge, svært ved at opretholde en god ernæringstilstand og har derfor behov for øget omsorg og pleje gennem mad og drikke.”Ikke plads i budgettetMen budgetforliget for 2010, som Århus Byråd indgik fredag i sidste uge (med undtagelse af Enhedslisten), levnede ikke plads til visionerne og ønsket om at sikre de ældre borgere i Århus en bedre ernæringstilstand. Og det på trods af, at Embedslægetilsynet i sine årlige rapporter påpeger problemet med undervægt blandt de ældre. Og på trods af, at kun knapt hver anden af de underernærede ældre på nuværende tidspunkt har en ernæringsplan.Holder gryden i kogRådmand for Sundhed og Omsorg og 1. viceborgmester i Århus Kommune, Dorthe Lausten (SF), var medunderskriver af indstillingen til byrådet. Og hun er ked af, at der ikke blev plads i budgettet til at styrke de ældres ernæringstilstand. - Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke fik det med, men for mit vedkommende stopper det ikke her. Forslaget fik en positiv modtagelse i byrådet og ved behandlingen i udvalget (Sundhed og Omsorg, red.), så jeg synes, der er god grund til at blive ved med at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at de ældre får ernæringsrigtig mad. Derfor vil jeg holde gryden i kog, siger Dorthe Lausten.Vil se på madspildetUden ekstra penge i budgettet bliver det vanskeligt at ansætte flere medarbejdere, erkender hun, men vil i stedet rette blikket mod andre områder, hvor der måske kan sættes ind. - Vi vil måske kigge på, hvor meget mad, der bliver smidt ud og se, om der kunne hentes lidt der, men vi ved det ikke endnu. Og ellers skal der jo vedtages budgetter igen på et tidspunkt. Jeg giver i hvert fald ikke op, lover Dorthe Lausten. | Artiklen er en del af et tema: Leve-bomiljø Artikler i Køkkenliv: Leve-bomiljøer udfordrer fagligheden På arbejde ide ældres hjem Skidt start på god ide Fire store familier Ingen mad i ferien Flere artikler i temaet Netnyt: Mad fremmer livsglæden - bare ikke i Århus Kommunerne sover i timen |








