Madordningen skal ikke spises af med frit valg
Regeringens tvungne madordning, som trådte i kraft 1. januar 2010, har fået forældre til at protestere landet over. Torsdag den 21. januar mødes de politiske ordførere derfor hos indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) for at finde en mere fleksibel madordning. BUPL har sammen med Kost & Ernæringsforbundet fra starten været varme fortalere for ideen om en sund madordning til alle børn, men har været stærkt kritiske overfor regeringens indretning af ordningen. De to forbund er enige om, at særligt finansiering af madordningen halter.Ingen discountordning"Regeringen har fra start oversolgt ideen i forhold til de penge, de ville skyde i ordningen, og der må vi slå fast med syvtommer søm, at det ikke giver mening at indføre en discount-madordning. Børnene skal have ordentlig mad til alle måltider i daginstitutionen – ikke kun til frokost", siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.UrimeligtFormand for BUPL, Henning Pedersen supplerer: "Det er urimeligt, at forældre skal punge ud, fordi regeringen indfører en madordning, de tror, de kan score et par billige point på, og som med al tydelighed viser sig ikke er ordentlig gennemtænkt og finansieret."VægtproblemerI en rundspørge blandt 442 pædagoger i efteråret 2009 peger 58 procent på, at flere børn i institutionerne under syv år har vægtproblemer end for bare fem år siden. Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, siger:"Vi ved, at børn med dårlige kostvaner forbedrer deres ernæring med en fælles madordning, og at børnene generelt set spiser mere varieret og sundere. Ordningen er et værn mod livsstilssygdomme som diabetes og fedme. Hvis regeringen ønsker, at ordningen skal blive en succes, forudsætter det, at den enkelte daginstitution har sit eget køkken, der bliver betjent af en professionel medarbejder med en kost- og ernæringsfaglig uddannelse. Men køkkenet skal ikke blot være en arbejdsplads, det skal også være et sted, hvor børn og pædagoger færdes helt naturligt." Alle skal være medDet har før været omtalt i medierne, at regeringen lægger op til, at forældrene i den enkelte institution kan beslutte om, de vil være med i ordningen eller ej. Om det siger Henning Pedersen: "Det er helt afgørende for madordningens succes, at alle børn i institutionen er med, så pædagoger og børn kan have et pædagogisk fællesskab omkring maden. Det er et synspunkt, som bakkes op af pædagogiske ledere i en ny landsdækkende rundspørge. Derfor er det også en pointe, som skal indgå i den beslutning, som socialministeren tager sammen med de politiske ordførere, når de mødes om indretning en ny madordning," siger formand for BUPL, Henning Pedersen.KontaktKontaktinformation:Henning Pedersen, formand for BUPL, 20 20 49 84 Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, 24 25 78 03 bupl.dkLæs omtalen af den landsdækkende rundspørge til ledere i daginstitutioner foretaget af Politiken Research. Link: Læs rundspørgen blandt pædagoger om børn sundhed. | Artiklen er en del af et tema: Mad til børn i daginstitutioner Artikler i Køkkenliv: Maden i kommunene Til kamp for ældremaden Visse, vasse: Server de gode historier Mor siger, at jeg ikke ka’ li’ fisk Uigennemtænkt og tilfældig lov om børnemad Flere artikler i temaet Netnyt: Børnemadsvalg 2012 Ny regering ny madordning Plads til forbedring af madordninger Video - Køkkenroser Køkkenroser – Jeg er jo bare glad for mit arbejde Flere netnyt i temaet |








