Personas på skolebænken

| Det var begejstring for Kost & Ernæringsforbundets brugerværktøj Personas blandt deltagerne på det netop overståede seminar for faglærere på erhvervsskolerne. Det skal helt klart bruges i undervisningen, lyder meldingen.

26. januar 2010

Egen profil

- Det er et flot materiale, som jeg kan bruge direkte i undervisningen. Jeg synes især, det er godt, at hver caseperson i materialet har sin egen profil, så man kan følge vedkommendes baggrund, udfordringer og vaner gennem et helt livsforløb – og se, hvordan brugeren flytter sig kostmæssigt. På den måde bliver det nemmere for det kostfaglige personale at arbejde med at tilgodese den enkeltes behov i forhold til menuplanlægningen og sikre den rigtige ernæringsmæssige status.
Sådan siger Jette Gadegaard Jørgensen, faglærer på hovedforløbet for ernæringsassistenter på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Hun var en af deltagerne på det årlige seminar for faglærere på erhvervsskolerne, som bl.a. uddanner ernæringsassistenter.

Godt at prioritere udviklingsarbejde

Jette Gadegaard Jørgensen underviser inden for i flere fag ’rundt om’ det kostfaglige, bl.a. i kommunikation og samarbejde, metodik og planlægning og produktionsformer. Og hun ser gode muligheder for at integrere Personas-værktøjet i sin undervisning.
- I kommunikation kan vi bl.a. tale om, hvordan eleverne vil vælge at kommunikere med brugerne om maden. Vil de stille direkte spørgsmål eller kommunikere mere indirekte, hvis vi f.eks. har en bruger, som ikke orker mange, lange forklaringer? På den måde har materialet mange brugbare vinkler for mig. Og jeg forestiller mig, at jeg kan kopiere en eller flere profiler fra Viften (Personas-værktøjet er udformet som en vifte, red.) og bruge direkte i undervisningen, siger Jette Gadegaard Jørgensen.
Hun roser Kost & Ernæringsforbundet for at have prioriteret tid og ressourcer på at udvikle Personas-værktøjet.
- Hvis man ikke gør det, er det svært at lave udviklingsarbejde, så derfor synes jeg, det er rigtig godt!

Skal have det med på mandag

Seniorkonsulent Hanne Christensen fra Uddannelsescentret i Roskilde – Slagteriskolen tror heller ikke, det varer længe inden Peronas-værktøjet kommer til elevernes kendskab.
- Jeg var sammen med en kollega på faglærerseminaret, som sagde: ”Jeg skal undervise i målgrupper på mandag, og dér skal jeg da bruge det”. Og som jeg ser det, skal ingen i et storkøkken stå og lave mad til en varmevogn eller et transportbånd – det er altid et menneske, der skal modtage maden og have lyst til at spise den. Med Viften får man en profil på brugernes hverdag og får målgruppen ind under huden på en anden måde. Jo, vi tænker da i de baner i forvejen, men nu har vi et konkret værktøj at arbejde med.
- Det er også fint, at flere typer brugere bliver foldet ud. Vores elever kender jo typisk kun til én verden endnu – enten børn, ældre eller syge – fra deres praktik, siger Hanne Christensen og mener, at Personas er ’oplagt’ at bruge også i andre sammenhænge.
- Vi uddanner også ernæringsteknologer, og nogle af dem vil i dagligdagen være endnu længere væk fra brugerne, så de skal bestemt også se materialet. Så jo – vi vil gerne bruge det på begge uddannelser.

Link: Personas

Artiklen er en del af et tema:
Den gode hverdagsmad
Artikler i Køkkenliv:
Stafet: Mad efter ordre
Det er ikke nok at bande over gryderne
Stafet: Vi hører 100 procent efter
Stafet: God hverdagsmad er den mad, vi bedst kan lide
Mad til mennesker
Flere artikler i temaet

Netnyt:
Livskvalitet på plejehjemmene
Nul sukker i Svendborg
Frosne hindbær SKAL koges
Nordisk mad i offentlige køkkener
Hæder til offentlige køkkener
Flere netnyt i temaet






Begejstring for brugerværktøjet Personas blandt faglærere. De vil bruge det i undervisningen. Fotoet er fra personas-værktøjet.
Links:
Personas

Deltag i debatten
   
Processing time: 1328909138.7542 secs
Processing time: 0.2195 secs