Bedste kost mod fedme
Diogenes projektet peger på, at en kost med et relativt højt proteinindhold og et tilsvarende lavt indhold af hurtige kulhydrater er den bedste. Det gælder såvel, hvis man vil undgå overvægt som fastholde et vægttab.Projektet har tilknyttet 700 testfamilier i 8 europæiske lande. Et dansk delprojekt med professor Arne Astrup og lektor Thomas Meinert Larsen fra LIFE ved Københavns Universitet i spidsen, har undersøgt nye veje til forebyggelse og behandling af fedme.Forskellige kosttyper afprøvetDe mange forsøgspersonerne, blandt andet 400 overvægtige voksne, har afprøvet fem forskellige kosttyper for at finde frem til den, der bedst kunne bevare et allerede opnået vægttab. Resultatet er, at det er en kost med et højt proteinindhold og et lavt glykæmisk index.Danske kostråd forebygger ikke fedmeResultatet peger samtidig på, at de nuværende, danske kostråd ikke er optimale til at forebygge vægtøgning. Også her skal der satses på en kost med et højere proteinindhold og færre, letoptagelige kulhydrater, skriver foodoflife.dk.Resultatet bruges i nordisk madDer arbejdes videre med resultaterne i forbindelse med det nye projekt Opus, der skal lære danske børnefamilier at spise 'ny nordisk mad', siger Arne Astrup. Diogenes projektet har kørt siden 2006 og præsenterede i 2008 de første danske resultater. Fagbladet Køkkenliv har fulgt en af forsøgsfamilierne. Det har du senest kunnet læse om i Køkkenliv 6/2008.Link: På foodoflife.dk kan du se et eksempel på en kost med et højt proteinindhold og et lavt glykæmisk index. |








