Lønnen er ulige

| Kvinder og mænd har forskellige job med forskellige funktioner og forskellig løn. Og det selv om de har uddannelser, der ligner hinanden på længde og fagligt niveau. Lønkommissionens rapport er kommet.

28. maj 2010

Kvinder får 20 procent mindre

Der er uligeløn i Danmark. Det kan læses ud af den rapport, som Lønkommissionen offentliggør i dag.
Kvinder tjener helt op til 20 procent mindre i løn end mænd. Syv ud af 10 medarbejdere i den offentlige sektor er kvinder. I den private sektor er seks ud af 10 ansatte mænd.

Forskel fra arbejdsgiver til arbejdsgiver

Inden for det offentlige er der også forskel på lønnen alt efter, om du er ansat hos Staten, en region eller en kommune. Lønnen er højst i Staten og lavest i en kommune, viser rapporten.

Deltid

En af årsagerne til, at kvinder og mænd har ulige løn er, at otte ud af ti mænd i den offentlige sektor arbejder fuldtid eller 37 timer om ugen. 49 procent af de kvinder, der er ansat i den offentlige sektor arbejder på nedsat tid. Ifølge rapporten betyder det, at kvinder tjener færre penge i løbet af hele deres arbejdsliv.

Forskel på arbejdsområder

Mænd og kvinder arbejder på forskellige faglige områder. Andelen af mænd er størst inden for de håndværksmæssige fag. Andelen af kvinder er størst inden for omsorgs og servicefagene. For eksempel det kost- og ernæringsfaglige område.

Fravær

Kvinder har også mere fravær end mænd. Kvinder har fravær på grund af sygdom, børns sygdom og barsel. Mænd har for eksempel kun 10 procents fravær på grund af barsel. Resten af deres fravær skyldes egen sygdom.

Flere mænd vil være leder

Flere mænd end kvinder ønsker at blive leder. Og selv om kvinder vælger at bliver leder, så er der forskel på lønnen alt efter, hvilket fagligt område lederen arbejder inden for. Lederne blandt Sundhedskartellets medlemsorganisationer ligger i den lave ende af lederlønskalaen.
Af den undersøgelse, der ligger bag Lønkommissionens rapport, kan det ses, at 71 procent af de mænd, der har et lederjob, har taget en lederuddannelse. Blandet kvinder med et lederjob har 63 procent taget en lederuddannelse.

Uddannelse

Uddannelsesniveauet har indflydelse på den løn, en leder får. Rapporten fortæller, at det betaler sig med en uddannelse. Jo længere uddannelse, du har, jo mere får du i løn. I hvert fald når der bliver set på hele den periode af dit liv, hvor du kan være på arbejdsmarkedet.
Det gælder for både ledere og meninge medarbejdere.

Link: Formandens kommentar

Artiklen er en del af et tema:
Kampen for ligeløn
Artikler i Køkkenliv:
Ligelønnen skal tales frem
Hellere en handlingsdygtig lønkommission end en lang dokumentation
Lønkampen blev også kvindekamp
Barsel berører altid et køkken
Vikarer eller nye løbesko
Flere artikler i temaet

Netnyt:
Ny regel rammer deltidsansatte
Kvinder vil ikke være fattige pensionister
Løn­kommis­sionens rapport
Lønnen er ulige
Video og fælles udtalelse fra kampdagen
Flere netnyt i temaet






Lønkommissionen viser i sin rapport, at der er forskel på den løn, som kvinder og mænd tjener.
Links:
blog.kost.dkFormandens kommentar

Deltag i debatten
   
Processing time: 1328908865.9922 secs
Processing time: 0.1782 secs