Sparekniven skærer atter i køkkenbudgettet
Halvdelen af landet kommuner skære ned på køkkenområdet til næste år. Det betyder lukning af køkkener og fyring af personale, viser en undersøgelse, Kost & Ernæringsforbundet har lavet. Det går ud over borgerne, siger forbundets formand.Forbundets undersøgelseNulvækst og besparelser på milliarder af kroner er med til at stramme de kommunale budgetter for 2011. Kost & Ernæringsforbundet har undersøgt, hvad det betyder for de kommunale køkkener og de kost- og ernæringsfagligt ansatte.Ser sort udOg det ser sort ud. Halvdelen af de 72 kommuner, der er med i undersøgelsen, svarer, at de skal spare på køkkenområdet i 2011. En fjerdedel siger, at de ikke ved, om der kommer spareplaner for 2011 fra kommunalpolitikerne. Når kommunerne skære ned på køkkenområdet, kommer det blandt andet til at ramme børn, gamle, ansatte og antallet af køkkener.Rammer hårdt på svageI fire ud af 10 kommuner bliver der lagt køkkener sammen – og det betyder samtidigt, at der bliver lukket køkkener. I lidt mindre end hver fjerde kommune bliver der lukket produktionskøkkener. I 37 procent af kommunerne bliver der lukket køkkener, der laver mad til hjemmeboende pensionister.Fyringer på vejIngen køkkenlukninger uden fyringer. I knap otte ud af 10 af de kommuner, der er med i undersøgelsen, bliver der fyret kost- og ernæringsfagligt personale på grund af spareplanerne. Godt to ud af 10 kommuner siger, at de i 2011 skal indføre produktionsformer, der kræver mindre personale. I knap halvdelen af kommunerne er vurderingen, at de stramme budgetter for 2011 vil betyde dårligere service og kvalitet fra køkkenet.Formanden i KommunenAvisen Kommunen har skrevet om Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse af spareplanerne på det kommunale køkkenområde. I Kommunen siger Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, at det rammer borgerne hårdt, når der bliver fjernet penge fra indkøbsbudgetterne og fyret kost- og ernæringsfagligt personale. Hun er bekymret og kan ikke se, hvordan kommunerne kan leve op til deres ansvar for sundhed og forebyggelse, som kommunerne overtog med kommunalreformen for snart fem år siden.Kommuneaftalen samme som sidstEfter Kost & Ernæringsforbundet har afsluttet undersøgelsen, har Kommunernes Landsforening og finansministeren afsluttet økonomiforhandlingerne og indgået en kommuneaftale for 2011. Resultatet af forhandlingerne er blevet, at kommunerne får ligeså mange penge at føre velfærdssamfund med, som de har haft i år. Omkring 315 milliarder kroner. Og i 2011 betyder det massive besparelser i kommunerne. www.fm.dkKommuneaftalenLink: Forbundets undersøgelse | Artiklen er en del af et tema: Strukturreform Artikler i Køkkenliv: Fusion gav flere job Fagligheden fordufter Leder for helheden Alle køkkener skal ikke i udbud Alle køkkener skal i udbud Flere artikler i temaet Netnyt: Sparekniven skærer atter i køkkenbudgettet Det frisksmurte smørrebrød vender tilbage til Ringsted Vigtig sejr til ledende økonoma Kommunalreformen koster køkkenarbejdspladser Næsten ingen vej tilbage Flere netnyt i temaet |








