Det gode køkken
Der er god kontakt til brugerne. De ældre ved, hvem der har formet frikadellerne og kogt rødgrøden. Og det skaber glæde både hos de ældre og i køkkenet.Ideen i servicedesign er at finde ud af, hvad de ældre har brug for og beslutte, hvilke oplevelser, man gerne vil give dem.RestaurantkøkkenetDet gode køkken i Holstebro sammenligner sig selv med en restaurant. Det sætter rammerne for, hvad de skal tilbyde de ældre, og hvordan kontakten til dem skal være.Appetitvækkende ordKøkkenet har forbedret madens kvalitet og udseende. Og menukortet fortæller i detaljer, hvad de ældre skal have. Maden beskrives desuden i positive vendinger.FjernsynsretterDer er også flere retter på menuen. Besøg hos de ældre viste nemlig, at de har brug for flere små retter, friskbagt brød og kage, så de kan spise små måltider fordelt over dagen. Der er også mad, der kan spises 'i selskab' med fjernsynet. Mange ældre bryder sig ikke om at spise alene.Positivt omdømmeKøkkenet har gjort sig synligt i landskabet, gennem et iøjnefaldende logo på bilerne. Det vækker opsigt og positiv genkendelse i byen. De ældre skammer sig ikke længere over at være afhængige af mad fra kommunen, skriver Erhvervs- og byggestyrelsen i en pjece om servicedesign, hvor Det gode køkken er omtalt. Du kan læse mere om designprocessen i Erhvervs- og byggestyrelsens pjece: Servicedesign
Og erfaringerne i Det gode køkken:
Køkkenliv 10,2008
| Artiklen er en del af et tema: Den gode hverdagsmad Artikler i Køkkenliv: Stafet: Mad efter ordre Det er ikke nok at bande over gryderne Stafet: Vi hører 100 procent efter Stafet: God hverdagsmad er den mad, vi bedst kan lide Mad til mennesker Flere artikler i temaet Netnyt: Livskvalitet på plejehjemmene Nul sukker i Svendborg Frosne hindbær SKAL koges Nordisk mad i offentlige køkkener Hæder til offentlige køkkener Flere netnyt i temaet |
