Opfordringer til børnemad
Forældre og kommuner opfordres til at bevare maden i institutionerne, så børnene får sunde madvaner.Kostfaglige og pædagoger i Ballerup Kommune mødte i sommer op til et møde i kommunalbestyrelsen for at slå et slag for børnemaden. Oplægget til mødet var et forslag om at spare maden til de 0-2 årige væk.Opfordring til kommunalbestyrelsen- Forud for mødet havde de kostfaglige fra institutionerne sendt en hilsen til kommunalbestyrelsen om, hvor dejligt det er, at vi kan tilbyde små børn en god start på livet, fortæller tillidsrepræsentant for intstitutionene i Ballerup, Mette Krogh. - Og til mødet havde vi lavet en bog med opskrifter og historier fra hverdagen sammen med hilsener fra forældre og børn.Det nytter at blande sigInitiativet gjorde tilsyneladende indtryk. I hvert fald har institutionerne siden fået at vide, at kommunalbestyrelsen ønsker at fortsætte madordningen så alle børn får mad, også efter januar 2011, fortæller Mette Krogh.Mad er vigtigInden december skal forældrebestyrelserne i alle landets institutioner tage stilling til, om de ønsker mad i institutionerne. For at kvalificere beslutningen har Kost & Ernæringsforbundet sendt et brev til forældrebestyrelser og institutioner med en opfordring til at tilbyde mad i institutionerne og stille krav til kvaliteten - af sundhedsmæssige såvel som sociale grunde.Et køkken i hver institutionDen bedste løsning er et køkken i institutionen med en kost- og ernæringsfaglig medarbejder, der kan sikre, at sund mad bliver en del af børnenes hverdag, skriver forbundet. Men giver samtidig også en række ideer til andre løsninger på børnemaden. Kost & Ernæringsforbundet sender samme opfordring til politikere og forvaltninger i kommunerne. Du kan læse mere om madordninger på hjemmesiden. Mad til børn - en vejledning
| Artiklen er en del af et tema: Mad til børn i daginstitutioner Artikler i Køkkenliv: Maden i kommunene Til kamp for ældremaden Visse, vasse: Server de gode historier Mor siger, at jeg ikke ka’ li’ fisk Uigennemtænkt og tilfældig lov om børnemad Flere artikler i temaet Netnyt: Børnemadsvalg 2012 Ny regering ny madordning Plads til forbedring af madordninger Video - Køkkenroser Køkkenroser – Jeg er jo bare glad for mit arbejde Flere netnyt i temaet |








