<unknown tag: subpage>
Lægesekretær Lillian Schnack, Ældresagen
Ergoterapeut Inger-Lise Sanders, C-holdet
Overlæge dr.med. Jette Ingerslev, K.A.S. Glostrup
Køkkenassistent Sonja Snogdal, Økonomaforeningen
Faglig sekretær, Anne Thøgersen, Økonomaforeningen
Journalist Jette Kingod, Kingod Kommunikation
</subpage>
Madens sammensætning er lige så vigtig for ældre som for yngre. Ældre har behov for mindre energi end yngre og skal derfor have en så næringstæt mad som muligt.
Appetit og vægt styres fra centre i hjernen, men mange andre faktorer spiller ind. Duften og synet, samværet og omgivelserne og ikke mindst den psykiske tilstand er afgørende for lysten til at spise og spise rigtigt. Hvis man er ked af det, trøstespiser man måske, man undlader at spise, eller man spiser det forkerte. Det kan blive katastrofalt.
Som den, der laver eller er med til at lave mad til ældre, er det vigtigt at være opmærksom på de mange faktorer, der er afgørende for, om de ældre lever sundt. Det er ikke tilstrækkeligt at tilberede god og lækker mad. De ydre omgivelser skal også være i orden.
Som kostfagligt uddannet har man ikke alene en mulighed for at være med til at præge udbuddet af tilbud om kost til ældre, man har også en forpligtelse. Denne forpligtelse kan måske i nogle tilfælde hvile tungt på den enkelte. Det kan være svært at få ideer og inspiration til, hvordan de ældres kostbehov bedst muligt opfyldes. Samtidig er man også ofte underlagt begrænsninger i form af økonomi, traditioner og politisk stramme rammer.
I november 1992 udgav Økonomaforeningen pjecen ‘Kostpolitik – en udfordring til dagligdagen’. Den gav eksempler på, hvordan man i et lokalområde eller på arbejdspladser kan udforme en kostpolitik – en overordnet kostpolitik eller en kostpolitik på afgrænsede områder.
Et af de områder, det er oplagt at udforme en kostpolitik for, er ældreområdet. Nogle kommuner og arbejdspladser har allerede fastsat en kostpolitik for ældre. Men mange steder – på plejehjem, sygehuse og i kommuner er kosttilbuddene til ældre stadig ikke lagt i faste, velovervejede rammer.
Denne pjece giver nogle gode råd om, hvad man skal inddrage i arbejdet med udformning af en kostpolitik for ældre. Den giver eksempler på, hvordan man med forholdsvis enkle midler kan vænne ældre til at spise en mere lødig kost. Den fortæller om de ydre omgivelsers betydning og om nødvendigheden af i samværet med den gamle at være opmærksom på personlige signaler.
Vi håber med pjecen at få gang i debatten om mad til ældre. År 2000 forventes 20% af den danske befolkning at være 60 år og derover. Specielt gruppen over 85 år øges. Det betyder, at flere og flere kostfagligt uddannede kommer til at arbejde med mad til ældre.
Pjecen giver ingen opskrift på, hvordan den enkelte kommune eller arbejdsplads skal tilrettelægge mad til ældre. Men den viderebringer erfaringer fra kostfagligt personale, der har arbejdet intensivt med kost til ældre, fra arbejde med ældre på hospitaler og fra ældre, der selv deltager aktivt i ældreområdet.
