Portionsstørrelser

For store portioner kan tage appetitten fra nogle brugere, mens andre får spist for meget i forhold til deres energibehov. For små portioner kan resultere i at en bruger kommer i mangeltilstand. Der kan også skabes en utryghed for brugerne, om de bliver mætte. Endelig resulterer for store eller for mange bestilte portioner i et enormt madspild. Korrekt portionsstørrelse er altså helt afgørende.

Energitrin og kostform

Portionsstørrelser er afhængige af energitrin og kostform. Hvor meget mad, der helt konkret i kg skal ligge på tallerknen, kan variere fra forskellige brugergrupper. Grøntsager fylder meget i forhold til kJ mæssig næringsværdi og olie fylder meget lidt i forhold til kJ mæssig næringsværdi. Som udgangspunkt bør kost til småtspisende dog ikke fylde mere end 1 kg.

Portionsstørrelserne vokser

Et velkendt eksempel på, at portionsstørrelser vokser, er ved at observere sodavandsflaskens udvikling. Ved introduktionen på det danske marked var der knap 2 dl i en flaske, svarende til omkring 346 kJ. Nu er det ikke ualmindeligt at finde en 2 L flaske sodavand, svarende til omkring 3460 kJ. Forskellen i kJ er stor. Kontrollerede forsøg med voksne mennesker har vist, at serveres der meget, spiser vi meget. Gyldigheden i sætningen at ”spise op” har virkelig sat sig i den danske befolkning.

I DTU's seneste Kostundersøgelse ” Danskernes kostvaner 2003 - 2008” er der brugt billeder af de forskellige portionsstørrelser for at give den samme forståelse for den givne portionsstørrelse.

Tag ansvar for portionsstørrelserne

Buffet er ganske udbredt som serveringsform på eksempelvis kantine, højskoler m.fl. Fordelen er, at brugeren selv kan vælge, hvad vedkommende vil spise. Dog er der en risiko for, at et stort udbud, farve, smag og teksturforskelle, får os til at spise mere end godt er. Her kan portionsstørrelser minimeres ved at have mindre tallerkner og ingen bakker. Dermed mindskes energiindtaget og madspildet, da de færreste gider gå to gange hen til buffeten.

Brug Y-tallerkenmodellen til måltidssammensætning

  • 1/5 skal udgøre kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof
  • 2/5 skal udgøre brød, kartofler, ris eller pasta
  • 2/5 skal udgøre grønsager og frugt

Flere institutioner vælger at servere forretter og desserter portionsanrettet for at sikre korrekt portionsstørrelse samt appetitlig præsentation.

Små portioner til eksempelvis kost til småtspisende kan forsvinde helt på en stor middagstallerken. En mindre tallerken kan således skabe balance i proportionerne.

Kilde
Kostlære- og vurdering af Birte Balskilde (Udgiver: Kost og Ernæringsforbundet og Erhvervskolernes forlag)