Processing time: 1337808059.7415 secs

Der er følelser i mad

Sidst revideret 14. nov 2008

prisen på ældremad


Ghita Parry går i rette med kritikken af køkkenpersonalet i forbindelse med debatten om prisen på ældremaden.
debatindlæg sendt til jyllandsposten og ritzau.


Der er følelser i mad. Det ved alle, som arbejder i storkøkkener på plejehjem, sygehuse og institutioner. Men nu må det også stå lysende klart for resten af verden i disse dage, hvor debatten om loftet over priserne på ældremaden igen er helt oppe at ringe. Og hvor såkaldte eksperter og politikere – uimodsagt – får lov at kritisere køkkenerne og personalet, som laver mad til de ældre og syge.
Senest er det lektor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet, som slipper af sted med en udtalelse om, at ’de, der laver ældremad, er hverken en særlig stærk eller velorganiseret faggruppe som pædagogerne.’ Og at kommunerne derfor vil få lettere ved at slippe af sted med serviceforringelser over for de ældre end f.eks. over for børn, fordi personalet i køkkenerne næppe vil gå på barrikaderne og demonstrere mod kvalitetsforringelserne.

Uorganiseret vrøvl

Det er noget værre vrøvl. Økonomaer og ernæringsassistenter, som er de to dominerede faggrupper i storkøkkenerne, er både veluddannede og velorganiserede i Kost & Ernæringsforbundet, som tæller 8.000 medlemmer. Til sammen producerer de i omegnen af en million offentlige måltider – hver eneste dag.
Så er der noget, køkkenpersonalet kan, er det at organisere – en fundamental forudsætning for at kunne tilrettelægge og gennemføre en professionel madproduktion af en høj kvalitet til hundredtusindvis patienter på sygehuse, børn i skoler og daginstitutioner og ældre i egen bolig og på plejehjem – hver eneste dag.
Og til Lotte Bøgh Andersens orientering kan jeg oplyse, at køkkenpersonalet senest var på barrikaderne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret.

Vant til skideballer

Men tilbage til følelserne i maden. Det er rigtigt, at de ældre risikerer serviceforringelser, hvis nogle kommuner som følge af finanslovsforliget nu er tvunget til at sætte prisen på madservice ned. Og hvis de vel at mærke vælger at lade prisnedsættelsen ramme ældremaden som en besparelse. For så er der kun råvarerne eller det tilhørende serviceniveau at hente pengene ind på.
Det er i sidste ende politikernes beslutning, om finanslovsforliget på den måde skal ramme de ældre og svageste borgere på deres daglige måltider. Og ja - det vil være køkkenpersonalet, som må tage de daglige skideballer fra borgerne, hvis det kommer dertil. Men det er vi vant til.

Udviser stor ansvarlighed

Hvad ingen imidlertid taler om i den aktuelle debat, er den ansvarlighed, køkkenpersonalet udviser for at levere ernæringsrigtig, velsmagende og velduftende måltider til borgerne – hver eneste dag. Den gode hverdagsmad er Kost & Ernæringsforbundets koncept og garanti for udover en høj madkvalitet også at sikre omsorg, tryghed og opmærksomhed i hverdagskosten. For mens alle andre satser på festmaden og madkunsten, de færreste har råd til, satser Kost & Ernæringsforbundet på den gode hverdagsmad, som vi alle spiser – hver eneste dag.

Hvad koster maden
Artikler i Køkkenliv:
Højst 3.000 kr. om måneden
Færre madpenge i kommunekassen
Visse vasse: Høj madkvalitet uanset prisen
Talgymnastik for øvede
Hvad koster maden egentlig?

Netnyt:
Dokumentation for næringsværdien
Gammel mad sælges på nettet
Nye afgifter på sukkerholdige varer


Andre temaer

Processing time: 0.6013 secs