Processing time: 1337808129.7264 secs

Hvis regeringens madordning skal bliver en succes

Sidst revideret 29. jan 2009

Indlægget af Ghita Parry om regeringens madordning i daginstitutionerne er blevet bragt i Altinget.dk torsdag den 29. januar 2009. Hun mener ordningen er for dårlig, men når det nu skal være, skal børnene indrages i madlavningen så meget som muligt, så de får en fornemmelse af, hvordan de kan leve sundt.


Jeg hilser regeringens helt uigennemtænkte krav om et dagligt måltid til børn i daginstitutioner velkommen. Jeg forstår bare ikke helt, hvad det er regeringen vil med ordningen.
Som det ser ud nu, ligner ordningen bare en affodring af børnene, og det er der ikke meget sundhedsfremmende i.
En ordentlig madordning kan jeg fuldt ud gå ind for, men den kræver ressourcer, som ikke er til sted i institutionerne eller kommunerne i dag.
Med den nuværende ordning, der træder i kræft senest i 2010, bliver der stjålet pædagogtimer fra børnene.

God og sund mad

Pædagogerne kan ikke både bestille, anrette og servere og rydde op efter maden uden, at det går ud over den tid, de skulle have sammen med børnene. De får ikke engang tid til at spise sammen med børnene.
Hvis madordningen skal blive en succes, skal regeringen satse på Den gode hverdagsmad. Den mad, der forebygger livsstilssygdomme ved at præsentere børnene for forskellige slags mad og opbygge et socialt fællesskab omkring måltidet.
Pludselig vil ordningen have en god effekt for hele samfundet, fordi børnene bliver til kritiske forbrugere, og chancen for at de vælger god og sund hverdagsmad i fremtiden er øget.

Manglende vilje

Det bedste er, hvis maden bliver lavet i institutionen, så børnene kan være med og opleve, hvordan maden bliver til. Tiden til at lave mad skal ikke stjæles fra børnenes samvær med pædagogerne. Den skal i stedet overlades til kostfagligt uddannede, der har lyst til at involvere børnene i madlavningen.
Sådan kan det desværre ikke være i alle institutioner, fordi mangle på politisk vilje har efterladt mange institutioner uden et køkken, der lever op til kravene for professionel madlavning.
Det ser heller ikke ud som om, at kommunerne har penge til at bygge køkkener for i de institutioner, der trænger.
I de institutioner må maden komme udefra. Fra køkkener, hvor gryderne allerede er i kog. Det er oplagt.

Mad til børn

Børnene skal ikke dele menu med de gamle på plejehjemmet eller patienterne på sygehuset. Der skal laves mad som passer til børnene og deres behov.
Det skal være mad, der er planlagt i samarbejde med pædagoger og forældre i den enkelte institution, så den passer til stedets kultur.
Maden skal leveres, så børnene kan være med til at gøre den færdig og anrette den. De skal kunne samles om et måltid, der er en opmuntrende og naturlig del af hverdagen i institutionen.
I forbindelse med madordningen bliver der jongleret med nogle forskellige beløb per måltid.
Hvis der ikke er råd til en ordning, hvor børnene får mad hver dag, vil jeg foreslå en ordning, hvor de får mad en eller to gange om ugen. Resten af dagene kan børnene spise sig mætte i fars eller mors madpakke, som børnene foretrækker, når de bliver spurgt.

Den gode hverdagsmad
Artikler i Køkkenliv:
Stafet: Mad efter ordre
Det er ikke nok at bande over gryderne
Stafet: Vi hører 100 procent efter
Stafet: God hverdagsmad er den mad, vi bedst kan lide
Mad til mennesker
Flere artikler i temaet

Netnyt:
Sundhedsfremme på arbejdspladsen
Fuldkorn skal holde eleverne på skolebænken
Livskvalitet på plejehjemmene
Nul sukker i Svendborg
Frosne hindbær SKAL koges
Flere netnyt i temaet


Andre temaer

Processing time: 0.5976 secs