Processing time: 1337808308.0729 secs

Kommunalreformen giver dårligere kvalitet

Sidst revideret 4. mar 2008

Kommunalreformen har sat sine tydelige spor i de offentlige køkkener, siger Ghita Parry i dette debatindlæg til Altinget.dk. Konsekvensen af reformen er færre køkkenarbejdspladser, det viser en undersøgelse, Kost & Ernæringsforbundet har fået lavet.


Målet med kommunalreformen

Kommunalreformen har trukket et tydelige spor af nedskæringer, flytninger og omlægninger efter sig.
Målet med reformen var at skabe et mere effektivt offentligt Danmark. Desværre må jeg se i øjnene, at det går den modsatte vej.
Kvaliteten af det arbejde, der bliver lavet i den offentlige sektor daler, og det går virkelig nedad bakke med kvaliteten. Og det er ikke så underligt.

En undersøgelse viser

Kost & Ernæringsforbundet har fået analyseinstituttet Synovate til at undersøge, hvordan kommunalreformen har påvirket driften af de kommunale køkkener.
Undersøgelsen viser, at der er skåret kostfaglige stillinger væk i en række køkkener. Køkkenerne har mistet dygtige fagfolk.

Regeringen giver og tager

Samtidig vil regeringen hæve kvaliteten i den offentlig sektor med Kvalitetsreformen.
Hvordan er det muligt at skære ned med den ene hånd og hæve kvaliteten med den anden, spørger jeg bare.

Hver fjerde kommune er blevet ramt af reformen

I hver fjerde kommune er der blevet skåret arbejdspladser væk i køkkenet, fortæller de kommunale ledere, der har deltaget i Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse.
I 12 procent af dem er der skåret 1 køkkenstilling væk.
I godt hver tredje kommune (35%) er det to stillinger, 3 arbejdspladser er skåret væk i 6 procent af kommunerne, knap hver femte kommune (18%) har fjernet 4 køkkenarbejdspladser.
Andre 18 procent af kommunerne har skåret 5 eller flere arbejderpladser væk.
Omkring hver tiende leder (12%) ved ikke, hvor mange arbejdspladser, der er skåret væk i kommunen.

Kvaliteten er fejet af bordet

Med en så voldsom amputering af det kostfaglige personale i de offentlige køkkener, bliver det meget svært at hæve kvaliteten på den gode hverdagsmad.
Det bliver svært bare at holde kvaliteten på det niveau, der var før kommunalreformen.
Politikerne har under arbejdet med at omdanne den kommunale struktur fejet kvaliteten af bordet, og det går blandt andet ud over de ældre, de unge og børnene, fordi de lever af den gode hverdagsmad fra den offentligt finansierede madservice.

Processing time: 0.4972 secs