”Flymad pakket ind i cellofan.” ”En to-tre dage gammel vakuumpakket kold omgang bolle serveret på plast, leveret en-to gange om ugen og opbevaret i køleskab.” ”Børnehavebørn skal leve af fabriksmad”. ”Dårligere mad til billige børnehaver”.
Folketingets beslutning om at indføre et sundt måltid mad til børnene i landets daginstitutioner fra 1. januar 2010 har affødt en følelsesladet og ofte ukonstruktiv debat.
En debat, som tager afsæt i en masse forudsætninger, ingen af os kender endnu, og som handler mest om, hvad kommunerne sikkert vil gøre for at løse opgaven – og hvad de i hvert fald slet ikke har mulighed for at gøre.
En debat, som bygger på romantiske forestillinger om børnemad fra ’mors køkken’. På fejlagtige fordomme om, at mad fra storkøkkener er tæt på at være ulækkert. Og på at landets pensionister får nærmest uspiselig mad leveret og serveret i ucharmerende plasticbakker, som har stået en uge på køl. Og det skal de stakkels unger nu også udsættes for!
Laveste mulige fællesnævner
Debatten tager med andre ord udgangspunkt i laveste mulige fællesnævner: At det umuligt kan lade sig gøre at tilberede og servere et lækkert, sundt og indbydende måltid mad til landets daginstitutionsbørn - med mindre det bliver tilberedt af en madmor i institutionens eget køkken. Og når det nu ikke er muligt, må madpakken hjemmefra trods alt stadig være bedre.
Det er noget værre sludder - og vidner mest af alt om en udtalt mangel på både viden, kreativitet og konstruktiv tankegang. Samtidig med, at det er fortvivlende at høre og læse, hvordan forudsætninger om kommunernes fremtidige gøren og laden på området, som ingen af os kender detaljerne i endnu, bliver trukket ind i debatten om absolutte sandheder.
Tillykke med maden
Jeg vil hellere starte et andet sted - nemlig med at sige tillykke til os alle sammen med beslutningen om at indføre et sundt måltid mad til alle børn i institutionerne. Den har været mange år undervejs, og jeg kan som kostfaglig kun hilse den velkommen - også selvom jeg gerne havde set bedre rammer, flere penge og en mere gennemtænkt politisk beslutning.
Men nu er den her. Og den gode nyhed er, at det sagtens kan lade sig gøre at tilberede lækker, sund og velsmagende mad til børnene i vuggestuer og børnehaver. Også selvom det ikke sker i institutionens eget køkken af madmor med forklæde på og overskud til at have lille Cecilie siddende på køkkenbordskanten, smurt ind i mel fra det velduftende boller i ovnen.
For mange klinger ordet ’storkøkken’ forkert, når det bliver parret med minderne om mors kødgryder. Men mors gryder og køkken slår bare ikke til, når der skal laves mad til rigtig mange mennesker. I Danmark producerer kommunale og regionale storkøkkener mindst en million måltider til blandt andre børn, ældre og syge hver dag. God hverdagsmad, som er ernæringsrigtig, vellavet og fuld af smag, lavet af fagfolk i køkkenerne. Hverdagsmad, som også børn kan lide den.
For få penge til maden
Jo, jeg mener også, at den ideelle løsning ville være, at den gode hverdagsmad blev tilberedt i den enkelte institution af kostfagligt personale med tid og lyst til at have børnene med i køkkenet. Det vil bidrage til at give børnene god maddannelse og gode madvaner. Men det kræver flere, nye og ombyggede køkkener i institutionerne, og sådan ser virkeligheden desværre ikke ud lige nu.
Derfor bliver det en stor udfordring for kommunerne at løse opgaven med den daglige mad til børnene. For selvom der er givet grønt lys for takststigninger i institutionerne, som levner 13-15 kr. pr. barn pr. dag til mad, ser økonomien ikke opløftende ud.
Beregninger fra Århus viser, at mad til vuggestuebørn koster godt 27 kr. om dagen og 21 kr. for mad i børnehaven – forudsat at maden tilberedes i institutionen i et dertil indrettet køkken. Til sammenligning kan mad leveret udefra, f.eks. fra et kommunalt køkken, typisk koste 30-35 kr. ex moms og levering. Her kommer kommunerne altså ikke langt med 15 kr. pr. barn om dagen.
Drag nytte af erfaringerne
Derfor vil vi sandsynligvis se meget forskellige løsninger fra kommune til kommune. Men altafgørende for beslutningens succes er først og fremmest god planlægning og ikke mindst en åben dialog mellem alle parter i processen. Og her ville det være dumt ikke at se på de mange erfaringer, som allerede findes. I dag tilbereder 48 procent af de offentlige køkkener skolemad. Man kunne sagtens forestille sig, at de også kunne sætte mad til børnene på menuen.
Kig inden for i køkkenet
Så kære politikere, forældre og pædagoger: Gør nu brug af den ekspertise, der findes i de offentlige storkøkkener og hos det kostfagligt uddannede personale.
Tag hinanden i hånden og læg vejen forbi jeres lokale storkøkken – uanset om det producerer skolemad, ældremad eller noget helt tredje. Smag på maden. Tal med medarbejderne. Få afkræftet myterne om forfærdelig mad fra kommunale storkøkkener. Og formuler, hvad I godt kunne tænke jer. Tag udgangspunkt i hvad I vil med børnene, maden og pædagogikken. Hvis vi tænker os om, lægger de mange følelser i maden til side og lader fornuften råde, kan vi sammen sætte fremtidens gode hverdagsmad i institutionerne på dagsordenen.
