Luk køkkendøren op
På bagsiden af Nyhedsinformation nr. 9 skriver Ghita Parry følgende under titlen Luk køkkendøren op.
Hver dag tager kostfagligt uddannede på arbejde i storkøkkener for at lave mad til personer, der af den eller den anden grund har brug for hjælp til den daglige kost.
Den enkelte modtager af mad fra den kommunale madservice har drømme, krav og forventninger til det, han eller hun skal spise. Nogle kan hun fortælle til køkkenet, hvis det for eksempel drejer sig om diæter i forhold til sukkersyge. Andre er mere personlige og måske vanskeligere at udtrykke, men personalet i køkkenet formår alligevel at opfylde mange af disse ønsker på trods af opgavens karakter, mener jeg.
Storkøkkenerne er bedre end deres rygte. Personalet anstrenger sig for at lave mad, som vor mor lavede den. Noget af en opgave, når der skal laves mad til 1000 personer med lige så mange mødre at leve op til.
I uge 40 åbnede en række storkøkkener på Sjælland døren for interesserede borgere. De kunne kigge forbi og se, hvordan maden bliver lavet, hvem der laver den og de kunne endda smage på den og fortælle, hvad de syntes om den.
Arrangementet var generelt en stor succes for køkkenerne og personalet, der fik lov til at vise, hvad de kan over for kommende og erfarende brugere af kommunernes madservice.
Hvad kunne gæsterne i køkkenet så opleve. De kunne se køkkener, der langt fra minder om det, de kender hjemmefra. Til gengæld kunne de se, høre og dufte frikadellerne i storkøkkenet. Det samme med sovsen, kartoflerne og sagosødsuppen, der endda vækkede minder fra en barndom for længe siden.
Selv om gæsterne tog i mod tilbudet om at kigge ind i køkkenet, så ankom de ikke med åbne arme og uden fordomme. De ankom med løftet skuldre og en skepsis over for det, de skulle opleve. De var især skeptiske over for maden, for de har jo hørt i medierne, at den offentlige finansierede mad er trist, kedelige og uden smag.
Heldigvis vidste de bedre, da de forlod køkkenet igen. Selvfølge kan enhver blive skeptisk, når frikadeller, sovs og kartofler bliver taget direkte fra pander og gryder for at blive anrettet i en bakke af plast, der bliver sendt igennem en industrimaskine, der suger luften ud og forsegler med et stykke gennemsigtigt plast, som vi kender det fra kødpakkerne i supermarkedets køledisk. Det er der jo ikke meget hjemmelavet over. Der er næppe mange, der har lavet mad derhjemme til en hel uge ad gangen, kølet den ned, vakuumpakket den og stillet den i køleskabet til den skulle bruges.
Det er bare nødvendigt, når der bliver lavet mad til mange mennesker ad gangen og kommunen har besluttet, at madservice bringer mad ud til en uge ad gangen.
Nogle kommuner bringer varm mad ud til de borgere, der får mad via madservice. Det koster lidt mere, og det er blot en grund til, at det ikke er sådan i alle kommuner.
Men et er, hvad øjnene oplever. Noget andet er, hvad munden og næsen oplever. De blev også pirret hos gæsterne, der besøgte storkøkkener på Sjælland i uge 40.
Efter rundvisning i køkkenet kunne de gå til bords og smage på den mad, som køkkenet laver. Plastbakker med mad fik en tur i mikrobølgeovnen, som den vil gøre det hos mange af dem, der spiser den til dagligt. Bakker med forskellige retter gik bordet rundt, og der blev duftet, set og anrettet på tallerkner. Små lyde af tilfredshed bredte sig rundt om bordet efter at bidder af mad havde fundet plads i munden. Frikadeller, kartofler, blomkål og jordbærgrød.
Maden blev rost af unge og gamle. Minderne fik frit løb. Kommentarer som: Det var dog vidunderligt, sang igennem luften.
Nogle gæster gav endda direkte udtryk for, at besøget havde ændret deres opfattelse af maden. Den var bedre en rygtet. Angsten for at benytte den kommunale madservice var forsvundet.
Alt er ikke som det ser ud til at være, og det betaler sig at byde folk inden for. Jeg vil endda sige, at de kostfagligt uddannede har grund til at være stolte af den mad, de laver til unge, voksne og ældre hver dag.
Og køkkener – store som små – kan roligt åbne døren og byde inden for. Ud over kommunens borgere, kunne det måske være en ide også at byde kolleger fra andre køkkener, personalet fra ældreplejen og politikere inden for. Det vil give en mulighed for at dele erfaringer og løse problemer, som ellers ikke ville blive opdaget eller løst.
Som en leder af et køkken på Sjælland siger: Hvis du er stolt af noget, skal du ikke være bange for at åbne døren.
| Den gode hverdagsmad Artikler i Køkkenliv: Stafet: Mad efter ordre Det er ikke nok at bande over gryderne Stafet: Vi hører 100 procent efter Stafet: God hverdagsmad er den mad, vi bedst kan lide Mad til mennesker Flere artikler i temaet Netnyt: Sundhedsfremme på arbejdspladsen Fuldkorn skal holde eleverne på skolebænken Livskvalitet på plejehjemmene Nul sukker i Svendborg Frosne hindbær SKAL koges Flere netnyt i temaet |








