Den gode hverdagsmad
Det er på tide, at medmenneskeligheden og omsorgen omkring måltidet kommer tilbage på banen. Alt for længe er gamle, syge og vores børn blev spist af med en hurtig omgang mad i ensomhed. Det kan vi ganske simpelt ikke være bekendt.
Mad er ikke bare mad, og spisepausen er indtil videre kun et tidsrum. Et godt måltid er mere end en tallerken med mad, der bliver spist, inden tallerkenen bliver fjernet igen af stresset personale.
Et godt måltid kræver noget af omgivelserne. Et godt måltid er en stemning. Et godt måltid smager bedre i trygge og omsorgsfulde omgivelser, og glæde er et krydderi. Jeg taler ikke om festmad, men om hverdagsmad. Den gode hverdagsmad.
Kost & Ernæringsforbundet satser på den gode hverdagsmad, mens alle andre satser på festmaden og madkunsten, de færreste har råd til. Hverdagsmad spiser vi alle sammen. Kost & Ernæringsforbundets faguddannede medlemmer laver omkring en million portioner hverdagsmad – hver dag.
Måltidsværten
Fra køkkenet bliver den sendt videre ud til patienten, plejehjemsbeboeren eller skoleeleven via af blandt andet plejepersonale, der har mange andre gøremål. Det betyder, at de sætter et måltid mad foran fru Hansen på plejehjemmet og går. Næste gang personalet kommer forbi fru Hansen bliver tallerkenen fjernet, lige meget om fru Hansen har spist noget eller ej.
Har hun ikke spise noget, bliver der ballade næste gang hun får besøg af sine børn. De ringer til TV-Avisen og siger, at maden er så dårlig på plejehjemmet, at den ikke er til at spise.
Spørger vi beboerne på plejehjemmet om maden, er de fleste tilfredse. Også selv om de ikke spiser noget af den. Det er nemlig ikke altid maden, der får dem til at miste appetitten.
Vi ved, at patienter kan miste appetitten på grund af behandlingen. Gamle på plejehjem kan miste lysten til at spise, hvis de føler sig alene eller er kede af det. Drengen i skolen kan ikke overskue at spise, fordi han kun tænker på den fodboldkamp, han skal spille i spisefrikvarteret sammen med sine kammerater.
Det kan en tallerken med mad ikke gøre ret meget ved, men det kan medmenneskelighed, omsorg og godt selskab. I min forståelse skal der mindst to personer til et godt måltid – den ene af dem skal være en person, som vi kalder en måltidsvært.
En god oplevelse
Alle ingredienserne til et godt måltid kan en kostfaglig uddannet måltidsvært binde sammen. Måltidsværten skaber den gode oplevelse ved at tale med plejehjemsbeboeren. Hvad har hun lyst til at spise, hvordan skal det smage og hvornår kunne hun tænke sig at spise.
Måltidsværten sørger for at køkkenet laver maden, som værten serverer for beboeren. Efter måltidet finder værten ud af, hvad der var godt og skidt. Værten sørger for, at de kommende måltider bliver tilpasset beboerens ønsker. Til glæde for hende, de øvrige beboere og de pårørende.
Nu er tankerne bag Den gode hverdagsmad ikke plukket fra himlen. Der er positive erfaringer bag. Vi ved fra sygehuse, at patienter med madlede begynder at spise, når der er en person, der viser interesse, taler med dem og hjælper med at finde lige netop den mad, den enkelte patient kunne tænke sig at spise.
Det haster
Det er en kost- og ernæringsfaglig opgave at lave mad, der er målrettet den enkelte persons behov. Med en måltidsvært til at tage hånd om maden og måltidet bliver der også frigjort plejepersonale, der kan tage sig af andre vigtige opgaver til glæde for beboere og patienter.
Vi kost- og ernæringsfaglige står klar til at gå ud af køkkenet og tage os af den gode hverdagsmad.
Politikerne i kommuner og regioner samt lederne af skoler, plejehjem og hospitaler skal bare tænde det grønne lys, så tager vi fat på at give de gode hverdags-oplevelser.
Det haster.
