Offentlige køkkener er effektive
Kommentar sendt til Børsen, hvor DI har sagt, at storkøkkener i offentlig-privat partnerskab er de eneste der kan betale sig, når der skal laves med til ældre og børn i institutioner. Kommunerne kan endda spare penge. Ghita Parry mener, at storkøkkenerne er effektiv som de er i dag. Og måske kan det betale sig at bruge pengene anderledes, når det gælder børnene i institutionerne.
De offentlige køkkener og deres personale er effektive og konkurrencedygtige. Det er der dokumentation for.
I Børsens tillæg FødevareSundhed den 11. december i artiklen ”Gigantbesparelse i samordning af offentlig mad” siger Henrik Friis fra DI, at de offentlige køkkener er ineffektive og har et stor ressourcespild, når de laver mad til ældre og børn i skoler og institutioner. Han siger også, at den eneste vej frem er et samarbejde mellem det offentlige og de private mad-fabrikanter. Det vil kunne spare kommunerne for en halv milliard kroner og skal foregå i storkøkkener.
Han bygger sin holdning på en undersøgelse, som DI meget praktisk har lavet til lejligheden. Den undersøgelse kunne jeg godt tænke mig at se. Så frem med den, Henrik Friis.
For min erfaring med de offentlige køkkener passer ikke sammen med det billede, som Henrik Friis tegner i Børsen.
Socialministeriets ”Undersøgelse af madservice” fra 2006 viser, at de kommunale køkkener kan producere ernæringsrigtig kost af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Det vil sige, at de kommunale køkkener var effektiviserede, inden kommunalreformen kom forbi med endnu en trimning. Også de små køkkener.
Det vil være på sin plads, at den gode hverdagsmad, børn i institutioner skal have, også bliver lavet i institutionen sammen med børnene. Det har ikke noget med stokroseidyl at gøre, og det er måske umiddelbart ikke den mest økonomiske måde at gøre det på – på kort sigt.
Gevinsten ved at lave mad sammen med børnene er nemlig, at de allerede som små får opbygget en bevidsthed om, hvad god og sund mad er.
På lang sigt kan samfundet spare penge på, at børnene ved, hvad de skal spise for at være sunde og raske.
Mad i institutionerne er samtidig en kamp mod de livsstilssygdomme, som mange danskere slås med i dag.
Så indtil, Henrik Friis leverer eksempler fra Danmark på, at de offentlige køkkener er ineffektive, og private aktører er de eneste, der kan gøre produktionen rentabel, så mener jeg, at han og hans medlemmer skal holde sig væk fra de effektive, offentlige køkkener.
Kost & Ernæringsforbundet har set eksempler på, at private aktører ikke kunne lave konkurrencedygtige tilbud på produktion af mad til ældre. Det er blandt andet sket i Holbæk Kommune. Hvad er der sket det sidste halve år, der skulle have ændret på det, Henrik Friis?
| Udlicitering Artikler i Køkkenliv: Ny start til Ikast-Brande Sejr blev til udbud Eksperterne tog fejl Flere artikler i temaet Netnyt: Stop for udbudstvang Ingen gevinst ved udlicitering Kæmper for sundheden Flere netnyt i temaet Produktionsformer Artikler i Køkkenliv: Hjemmelavet er bedst og billigst Branchen har glemt den sunde fornuft Jeg er ligeglad med, hvordan maden er lavet, bare den smager godt Flere artikler i temaet Netnyt: Fremtidens køkken i Vejen Metodik og smag til storkøkkenet Mål dit køkken på kost.dk Flere netnyt i temaet Strukturreform Artikler i Køkkenliv: Fusion gav flere job Fagligheden fordufter Leder for helheden Flere artikler i temaet Netnyt: Sparekniven skærer atter i køkkenbudgettet Det frisksmurte smørrebrød vender tilbage til Ringsted Vigtig sejr til ledende økonoma Flere netnyt i temaet Andre temaer |








