Endnu en gang viser en undersøgelse, at mange ældre på landets plejehjem er underernærede, og at der ikke er megen kontakt mellem dem, der har ansvaret for maden, dem, der serverer den og dem, der afsætter økonomien til området.
Nu må det da være på tide, at politikerne i kommunerne tager spørgsmålet alvorligt og samarbejder med os og med plejepersonalet om at få styr på hele området og ført det op til nutidens standard.
Prioriteringer
Vi kost- og ernæringsfaglige tager gerne fat på det, vi kan gøre noget ved. Men det halter voldsomt med den politiske prioritering i kommunerne. Og med prioriteringen hos vores kolleger, der fagligt naturligt er mere optaget af plejen.
Tre opgaver
Jeg ser tre opgaver, som vi må samarbejde om at få gennemført:
| • | Vi skal have en mad- og måltidschef i hver eneste kommune. En mad- og måltidschef, som leder køkkenorganisationen, der går på tværs af alle forvaltninger og har ansvaret for alle opgaver i forbindelse med mad og måltider i kommunens regi. |
| • | Mad- og måltidschefens ekspertise på det kost- og ernæringsfaglige område er garant for den kvalitetssikring af måltidet, der er brug for. |
| • | Vi skal have en mad- og måltidspolitik i alle kommuner. |
En plan skal der til
Og det skal ikke være et stykke papir i en skuffe.
Der skal laves en plan for gennemførelsen.
Og her er mad- og måltidschefen en helt central person.
Desuden skal plejepersonalet prioritere arbejdet med mad og måltider.
De har den daglige kontakt til brugerne og ved, hvad de har behov for.
Viden om mad til alle kolleger
Til gengæld skal vi kost- og ernæringsfaglige give vores kolleger på plejeområdet viden om maden og om køkkenets tilbud til de ældre.
Så kan de lettere matche køkkenets tilbud med de behov, den enkelte ældre har.
Og har plejepersonalet ikke tid eller lyst til at sikre den ældres ernæring, så går vi, der er kost- og ernæringsfaglige, gerne ud på afdelingerne og i leve-bomiljøerne for at samarbejde med brugerne om, hvad de har brug for at spise og drikke.
Indlægget har været bragt i Altinget.dk.