Forbundets nye øverste forsamling
Jeg har store forventninger til forløbet af de næste to dage.
Jeg har sammen med hovedbestyrelsen set frem til, at vi skulle mødes i forbundets nye øverste politiske forsamling: Kongressen.
Fra fortid til fremtid
Det er i dag og i morgen, vi endegyldigt går fra fortid til fremtid.
De næste to dage står i fremtidens tegn.
Det er i løbet af de næste to dage, vi skal lægge linjerne for de kommende års arbejde.
Flere til stede i dag
Der er sikkert mange af jer, der ligesom jeg har deltaget i Økonomaforeningens generalforsamlinger.
Det var da lidt imponerende med mange mennesker samlet på et sted.
Men selvom, vi var mange, så var vi ikke nær som mange, som vi er i dag.
For deltagerne i generalforsamlingerne repræsenterede sig selv og kun sig selv.
Sådan er det ikke mere.
Alle delegerede på kongressen er valgt til at repræsentere mange andre medlemmer.
Medlemmer i en region, ledere, tillidsrepræsentanter, elever, stude-rende.
Jeg fristes til at sige, at næsten samtlige medlemmer er til stede i dag – igennem jer.
Vi har et mandat, som forpligter i dag og i morgen, men også når vi vender tilbage til dagligdagen.
Vi har et ansvar for, at de beslutninger vi træffer, de mål vi sætter, bliver bragt tilbage og diskuteret med de medlemmer, vi hver især er valgt af.
Engagement er en grundsten
De nye strukturs grundsten er engagement.
Medlemsengagement.
Vi kan ikke og skal heldigvis heller ikke forsøge at overleve som en topstyret organisation, hvor ganske få personer træffer beslutninger.
Nej, vi skal være en organisation, der er baseret på, at medlemmerne inddrages både før og efter, at beslutninger træffes.
Vi skal være en lyttende organisation.
Men vi skal samtidig være en organisation, der går foran og giver bud på, hvad der skal til for at skabe succes til medlemmer og fag.
Det gode måltid
Det er ikke et tilfælde, at vi som en vigtig del af kongressen skal bruge formiddagen i morgen på at samles om den gode hverdagsmad og det gode måltid.
Vi skal beslutte visioner og mål for den kommende periode.
En periode der starter, når vi går hver til sit i morgen.
Vi går nemlig ikke bare hjem.
Vi går ud til medlemmerne, som jeg er sikker på har ligeså store forventninger til os, som vi selv har.
Hovedbestyrelsen har lagt op til, at vi skal satse på mad og måltider som centrum i alt, hvad vi foretager os.
Vi skal satse på at styrke det fag og den faglighed, vi har tilfælles uanset, hvad og hvor vi arbejder til daglig.
Vi skal satse på det, som man ikke kan få eller købe andre steder.
Vi er noget særligt i kraft af uddannelse og i kraft af vores viden.
Vi kan noget, der er helt særligt og ikke mindst særlig vigtigt for rigtig mange mennesker – og for samfundsøkonomien.
Vi brugte et slogan i forbindelse med forarbejdet til reformen af den offentlige struktur: Vi er madproffer – vi gi'r maden energi.
Vi er professionelle, og vi har masser af energi, så lad os bruge denne vores allerførste kongres til at vise, at det ikke er størrelse alene, der tæller.
Overvejer forbundet fusion
Der har været mange fusioner i de seneste år, og jeg bliver da af og til spurgt, om vi som Forbund overvejer at fusionere.
Mit svar er: Alle skal være velkomne. Vi er åbne for at samarbejde med og optage alle, der har uddannelse og som arbejder med mad og måltider.
Men at nedlægge et så vigtigt fagområde – at forplumre og udvande et selvstændigt fagområde, der er så vigtigt, og som bliver endnu vigtigere i de kommende år.
At lægge faguddannede, der har mad og måltider som fag ind under et andet forbund med et helt andet fokus.
Det er ikke en mulighed.
Det ville være at svigte alle de mennesker, der nu - og de mange flere, som i de kommende år - både har lyst til og behov for at få mad, der er tilberedt med omhu og ikke mindst med udgangspunkt i netop deres behov.
Et fagligt samlingssted
Kære kongresdeltagere.
Står det til mig og hovedbestyrelsen, så skal vi en helt, helt anden vej:
Vi skal være det faglige samlingssted, og vi skal være de førende, udviklerne, når det handler om hverdagsmaden, det gode måltid.
Og ikke mindst, så skal det være os, der går forrest, når der skal sættes ord på, hvordan mad og måltider reelt kan komme til at spille den rolle i forhold til forebyggelse og behandling, som langt de fleste politikere gerne vil have.
Individet, de individuelle behov, det individuelle måltid – det skal blive vores styrke. Koblingen mellem mad og mennesker.
Det kan v, men det kræver, at vi er helt enige om, at det er det, vi vil.
Vi kan ikke overleve på sigt, hvis vi er lunkne, hvis det kun er os, der er til stede i dag, der er villige til at investere i succes til vores fag.
Så vi har en stor opgave foran os.
Masser af ideer og synlighed
Jeg håber vi får nogle rigtig spændende debatter, hvor vi kan give hinanden en hel masse inspiration med hjem til alle de medlemmer, som ikke er her.
Jeg håber at høre masser af ideer - også gerne vilde ideer – til, hvordan vi får gjort hverdagsmaden og det gode måltid til vores dagsorden.
Jeg hører tit, at vi skal være synlige, og når vi går herfra, håber jeg, vi er fuldkommen enige om, hvad det er, vi vil være synlige med.
Jeg glæder mig til de næste to dages debatter.
Det håber jeg også, I gør.
Velkommen til to spændende dage.
Velkommen til den første kongres i Kost og Ernæringsforbundet.
