Europæisk partnerskab
Sammen med Danmarks Fødevareforskning deltager også partnere fra Italien, Letland, Ungarn, Tyskland og Kroatien. ”Vi ved, at der foregår en masse spændende på skolemadsfronten i Danmark. Derfor er det naturlig, at Danmark også deltager i afprøvningen. Resultatet skal vi bruge som oplæg til det ministerielle topmøde i November i Istanbul. Her skal drøftes, hvad landene kan gøre mod overvægt og fedme” siger Dr. Francesco Branca, leder af WHOs europæiske ernæringsafdeling. Projektet gennemføres som et led i WHO’s initiativ Nutrition-Friendly Schools Initiative (NFSI).Ernæringsvenlig skole
WHOs idé om Den ernæringsvenlige skole går ud på at stille krav til skolerne om at udvikle initiativer, der understøtter sunde spisevaner. Det kan f.eks. være kostpolitikker eller fravalg af særlige usunde produkter og drikkevarer. Hvordan kravene til en ernæringsvenlig skole kan se ud, skal en række skolefolk komme med forslag til. Danmarks Fødevareforskning skal interviewe dem om deres holdning til skolemad og ernæringsmærkning, og på den baggrund præcisere kravene. Arbejdet udføres med støtte fra Kost & Ernæringsforbundet, Landbrugsrådet og Kræftens bekæmpelse. ”Vi tror på, at den viden vi kan få om skolernes indsats og muligheder, kan hjælpe os til at udvikle endnu bedre skolemadsinitiativer”, siger seniorforsker Bent Egberg Mikkelsen fra Danmarks Fødevareforskning. ”Der er en stigende interesse for skolens rolle i sundhedsarbejdet blandt forældre, politikere og sundhedsprofessionelle, og vi har derfor styrket forskningsindsatsen. Vi er meget glade for, at den danske indsats nu giver genlyd i WHO, og at organisationerne vil være med til at støtte initiativet.” siger Bent Egberg Mikkelsen.Kontakt
Bent Egberg Mikkelsen, 72347424Maria Bruselius Jensen 72347168 <unknown tag: url>WHO/NFSI</url>
Link: WHO/NFSI








