Ramije blev uddannet på blot et halvt år

Der bliver rift om ernæringsassistenter, for om ti år vil der være 3.111 for få til at opfylde behovet. Det svarer til hver fjerde i forhold til i dag. Det spår en fremskrivning, som Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening har lavet af behovet for medarbejdere med en erhvervsuddannelse.

Mange steder mærker man allerede manglen. To ud af tre køkkener, som har slået stillinger op, har problemer med at finde ernæringsassistenter. Det viser en intern undersøgelse fra Kost og Ernæringsforbundet, som dermed understøtter fremskrivningen. De hyppigste udfordringer er for få eller slet ingen ansøgere, at ansøgerne ikke er kvalificerede til det ledige job, eller at de ikke har uddannelsen. Ofte opleves flere af udfordringerne samtidigt, hvilket illustreres af dette svar fra en køkkenleder i undersøgelsen.

− Der er for få, som søger, og ofte ikke de bedst kvalificerede. Ofte er der mange andre faggrupper, der søger, end ernæringsassistenter.

Forstander Camilla Norby Larsen fra plejehjemmet Poppelbo og Lærkebo i Brønshøj har netop søgt en ernæringsassistent, da hun får brug for en mere, når centret flytter ind i et nybygget plejehjem i Tingbjerg til februar.

− Vi fik 13 ansøgere og valgte fire ud, men to af dem trak sig før samtalerne. Den ene havde sagt ja til et andet job, og den anden kunne ikke arbejde i weekenden. Så vi havde to til samtale, hvoraf den ene ikke havde brugt sin uddannelse siden 2012. Derfor så vi på bunken en gang til og kaldte en mere til samtale. Men det var meget, meget tyndt med ansøgere, fortæller Camilla Norby Larsen.

Arbejdspladsen skal være attraktiv

Det Danske Madhus mærker også, at der begynder at være langt mellem ernæringsassistenter. Madhuset driver fire køkkener med 250 medarbejdere, som tilbereder 120.000 måltider om ugen.

− Det er blevet sværere at rekruttere, så vi skal gøre en større indsats for at tiltrække ansøgere. Vi er heldige, at mange bliver hos os, men på et tidspunkt går de på pension, så der skal nye til. Derfor fortæller vi om os selv på de sociale medier, vi besøger erhvervsskoler, og vi uddanner både unge og voksne selv. Lige nu har vi otte elever, fortæller administrerende direktør Søren Vilmand.

For at kunne rekruttere skal man kunne tilbyde en attraktiv arbejdsplads, understreger han.

− Vi er nødt til at gøre os umage ved at investere i gode arbejdsvilkår, både fysisk og psykisk, og i kantiner og sociale arrangementer. Vi tager os også godt af medarbejdere, som bliver syge.

Det bekymrer Søren Vilmand, at der kommer til at mangle over 3.000 ernæringsassistenter, men han sætter sin lid til, at det ikke går så galt.

− Vi er alle nødt til at gøre noget for, at der både bliver uddannet flere, og at vi fastholder dem, vi har. Det skal vi have fokus på. Ernæringsassistenter brænder for, at ældre får ernæringsrig mad, de kan lave god mad i stor skala, og de kan sidemandsoplære ufaglærte. De er også dygtige til specialområder som dysfagi og særlige diæter. Derfor skal vi gøre mere ud af at fortælle, at vi kan tilbyde et spændende arbejdsområde. Det gælder både private, hospitaler og kommunale køkkener, siger den administrerende direktør.

Det har arbejdsgiverne ikke været gode nok til, fordi det har været nemt at rekruttere ernæringsassistenter, erkender han.

− Det er det ikke længere. Derfor er vi aktive på de sociale medier, og vi kan se, at det giver pote. Vi får uopfordrede henvendelser fra både ernæringsassistenter og folk, som vil være elev hos os, siger Søren Vilmand.

Borgmester ser grund til bekymring

Velsmagende, sund og nærende mad har stor betydning for borgernes sundhed og livskvalitet. Derfor er det afgørende med de rette kompetencer hos medarbejderne i køkkenerne, betoner Sisse Marie Welling (SF), som er sundheds- og omsorgsborgmester i København.

− Vores køkkener har først og fremmest fokus på at give borgerne velsmagende og ernæringsrigtig mad, men også på at leve op til vores høje ambitioner om økologi, klima og madspild, siger hun.

Udsigten til betydeligt færre ernæringsassistenter på landsplan bekymrer Sisse Marie Welling, som genkender billedet af, at det allerede er blevet svært at rekruttere faglært køkkenpersonale.

− Hvis vi kommer til at mangle mange faglærte, kan det blive sværere for vores køkkener at leve op til alle de ernæringsfaglige krav. Derfor er vi nødt til at have et stort fokus på, hvordan vi kan få flere faglærte køkkenmedarbejdere, siger borgmesteren og peger på, at erfarne ufaglærte køkkenmedarbejdere nu kan uddanne sig til ernæringsassistent på et halvt år.

− Det håber jeg, at flere arbejdsgivere vil støtte op om, siger Sisse Marie Welling.

Køkkenerne har et ansvar

Arbejdsgiverne har et ansvar for, at flere unge får øje på uddannelsen til ernæringsassistent, mener borgmesterens partifælle i Folketinget, arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge.

− Vi har som samfund fokus på fedme, ernæring og sund kost, så det er alarmerende, at der kommer til at mangle fagfolk. Men vi er alt for dårlige til at vise, hvilke fantastiske job der venter, hvis man tager en erhvervsuddannelse, siger Karsten Hønge.

SF har sammen med andre partier bevilget flere penge til erhvervsuddannelserne frem mod 2030, men penge gør det ikke alene, mener han.

− De færreste unge, som vil arbejde med ernæring, tænker på fagene i Kost og Ernæringsforbundet. Derfor skal ikke mindst offentlige køkkener gøre en indsats for at vise, at de kan tilbyde attraktive job.